Skolemælk skoleår 2023-2024

Find vejledning, ansøgningsskema m.m. til tilskuddet Skolemælk skoleår 2023-2024.

EU har vedtaget en skoleordning, der skal fremme sunde kostvaner blandt børn og unge og give børn og unge bedre adgang til frugt og grønt samt magre mælkeprodukter. Skoleordningen for frugt, grønt og mælk består af to ordninger. Tilskud til skolefrugt og -grønt og Tilskud til skolemælk.

Status og frister

Lukket for nye ansøgninger
  • 1. August 2024 til 31. Oktober 2024

    Periode for at søge om udbetaling af tilskud

Anslået sagsbehandlingstid90 dage

Om tilskuddet

Følgende kan søge om tilskud til uddeling af skolemælk:

  • Uddannelsesinstitutioner
  • Undervisningsmyndigheder, hvis mælkeprodukterne uddeles til børn, som hører under deres ansvarsområde
  • Leverandører og distributører af mælk
  • Kommuner
  • Organisationer, der handler på vegne af en eller flere uddannelsesinstitutioner, der specifikt er oprettet med det formål at forvalte og udbyde levering og uddeling af skolemælk til børn i uddannelsesinstitutioner
  • Andre offentlige eller private organer, der forvalter og udbyder levering og uddeling af skolemælk til børn i uddannelsesinstitutioner.

Hvad forstås ved en uddannelsesinstitution:

  • Dagplejer, vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud til børn indtil skolestart, der er omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge
  • Skoler, hvor der i børnehaveklassen og 1.-10. klasse eller på tilsvarende niveau undervises i overensstemmelse med folkeskoleloven eller gives en undervisning, der står på mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
  • Gymnasiale eller erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
  • Produktionsskoler
  • Andre undervisningsinstitutioner for børn og unge, herunder undervisningstilbud i regionalt regi og institutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder særforsorgsinstitutioner.

Vi giver tilskud til udvalgte mælkeprodukter.

Du kan læse mere i afsnit 3.4 i vejledningen.

Der anvendes standardomkostninger på skoleordningen for mælk.

Tilskudssatserne er opdateret for skoleåret 2023-2024.

I bilag 1 i vejledningen kan du se tilskudssatserne for de enkelte produkttyper.

Læs mere om forpligtelserne i kapitel 4 i vejledningen.

EU har vedtaget en skoleordning, der skal give børn og unge bedre adgang til frugt og grønt samt magre mælkeprodukter.

Formålet med skoleordningen er at fremme sunde kostvaner blandt børn og unge og at styrke børns og unges adgang til sunde produkter. Dette formål imødekommes ved at give tilskud til uddeling af magre mælkeprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner, herunder også i dagtilbud og daginstitutioner.

Finansieret af Den Europæiske Union

Sådan søger du

Det er et krav i EU-reglerne, at offentligheden skal oplyses om, at skoleordningen for mælk er støttet med EU-midler. Det kalder vi ’skiltning’.

Alle ansøgere under skoleordningen for mælk er forpligtet til at skilte.

Læs mere om skiltning i afsnit 4.4 i vejledningen.

Landbrugsstyrelsen stiller plakat og internetbanner gratis til rådighed.

Materiale til skiltning

Webbanner 300x300

Webbanner 200X400

Plakat

Hvad er læringsaktiviteter

Formålet med læringsaktiviteter er at øge børnenes kendskab til landbruget og til det store udvalg af Unionens landbrugsprodukter, heriblandt navnlig dem, der produceres i deres region, gennem aktiviteter, fx besøg på gårde og uddeling af et større udvalg af landbrugsprodukter. Desuden er formålet at oplyse børn om relaterede emner, såsom sunde kostvaner og deres indvirkning på folkesundheden, de nationale kostråd, lokale fødevarekæder, økologisk landbrug, bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtigt forbrug og bekæmpelse af madspild.

I Danmark er det muligt enten at gennemføre egne læringsaktiviteter, eller at benytte sig af de materialer som Landbrugsstyrelsen gratis stiller til rådighed.

Uddannelsesinstitutionen kan gennemføre egne læringsaktiviteter eller benytte det materiale, som Landbrugsstyrelsen stiller gratis til rådighed.

Det er ikke muligt at søge om tilskud til læringsaktiviteter under ordningen for skolemælk.

Læs mere om forpligtelserne ift. til læringsaktiviteter i kapitel 6 i vejledningen.

Landbrugsstyrelsens læringsaktiviteter

Landbrugsstyrelsen stiller læringsaktiviteter gratis til rådighed. Dette er enten i form af en tegneserie til de mindste børn og op til 6. klassetrin eller en quiz til de større børn fra 7.- 10. klassetrin. 

Du får tilsendt læringsaktiviteterne ved at downloade dem på siden eller ved at kontakte Landbrugsstyrelsen på mail: projekttilskud@lbst.dk

Tegneserie - læringsaktiviteter

Quiz - læringsaktiviteter

Facitliste til quiz læringsaktiviteter

  • 1. august 2023 til 31. juli 2024: Skoleåret 2023-2024
  • 1. august 2024 til 31. oktober 2024: Du kan søge om udbetaling af tilskud til skolemælk for skoleåret 2023-2024

Status for behandling af ansøgninger

Landbrugsstyrelsen behandler ansøgninger på projekttilskudsordninger. 

Se status for sagsbehandlingen

Behandling af personoplysninger

Kontakt

Projekttilskud
Tlf: 33 95 80 00
Mail: projekttilskud@lbst.dk