Hvis du ikke kan sende ændringer til dit fællesskema ind på grund af en teknisk udfordring, og du endnu ikke har sendt en fejlmelding til os, er det vigtigt, at du sender en fejlmelding senest på ændringsfristen 23. maj – også selvom fejlen står på driftsstatus.
Indsend din fejlmelding via denne formular
Din fejlmelding har betydning for, om du eventuelt kan blive undtaget fra ændringsfristen. Du skal være opmærksom på følgende:
- Hvis du ikke kan indsende dine ændringer til fællesskemaet grundet it-fejl hos styrelsen, kan du blive undtaget fra ændringsfristen.
- Bemærk: Hvis fejlen skyldes, at du har udfyldt fællesskemaet forkert, kan du ikke blive undtaget fra ændringsfristen.
- Du kan kun blive undtaget fra ændringsfristen for de dele af skemaet, du ikke kan indsende. Alt, som kan indsendes rettidigt, skal indsendes rettidigt.
Vi giver dig besked via mail eller telefon, når vi har løst fejlen. Hvis vi løser fejlen 14. maj eller senere, kan du blive undtaget for ændringsfristen, idet du får i alt 7 hverdage til at indsende ændringerne til dit skema.
Det skal du gøre, når du indsender dine ændringer til fællesskemaet
Skriv en bemærkning i fællesskemaet, om at du har sendt en fejlmelding. Det vil hjælpe os til hurtigere sagsbehandling af din ansøgning.
I bemærkningen skal du oplyse fejlmeldingens løbenummer. Løbenummeret kan du finde i den kvitteringsmail, du får, når du sender en fejlmelding til os i Tast selv.