Nyt logo og skabeloner til skilte på ordninger om projekttilskud

25-04-2025

Du er forpligtet til at skilte fysisk, digitalt eller begge dele, når du har fået tilskud via en ordning om projekttilskud. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fået nyt logo, som du i visse tilfælde skal bruge, når du skal skilte. Har du allerede fysisk eller digital skiltning, skal du ikke ændre på noget.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fået nyt logo, hvilket påvirker kravet om at skilte om projekttilskud. Styrelsen skelner i den forbindelse mellem allerede eksisterende skilte og nye skilte, som endnu ikke er opsat. 

Hvis du allerede skilter

Hvis du allerede skilter, skal du ikke udskifte skiltningen. Det gælder for fysiske skilte, skiltning på hjemmesider og sociale medier og i informationsmateriale. Det gælder også, selvom skiltningen indeholder logo fra den tidligere Landbrugsstyrelse. 

Hvis du endnu ikke har skiltet

Har du endnu ikke skiltet, og er der krav om at bruge styrelsens logo i ordningens bekendtgørelse, så skal du anvende Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye logo på alle typer skiltning. 

Her finder du det nye logo

Du kan downloade skabeloner til fysisk skiltning og logoer på styrelsens hjemmeside under ’Krav til skiltning’.

Krav til skiltning, hvis du modtager tilskud under landbrugsreformen 2023  

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er på Facebook og LinkedIn.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: euogprojekt@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.