Landbrugsstyrelsen på besøg i konsulenthuse: Læs vores svar på spørgsmål til ansøgningsrunden for arealbaserede tilskud 2024

21-03-2024

I februar besøgte vi en række konsulenthuse for at tale med landbrugskonsulenterne om den aktuelle ansøgningsrunde i fællesskemaet. Vi har samlet svarene på en række spørgsmål og temaer, som gik igen på tværs af vores besøg.

Landbrugsstyrelsens direktion og en række medarbejdere var onsdag den 28. februar på besøg hos en række konsulenthuse for at tale om den aktuelle ansøgningsrunde for arealbaserede tilskud 2024. Dialog med erhvervet er med til at sikre, at vores ordninger virker og giver mening ude hos landbrugerne. Vi arbejder på, at relevante input fra besøgene bliver omsat til forbedringer.

Vi har samlet svarene på en række spørgsmål og temaer, som gik igen på vores besøg i konsulenthusene. Dem kan du finde i linket herunder. Det drejer sig blandt andet om: 

  • Test af systemer forud for åbning
  • Systemperformance og svartider
  • Udfordringer med økologiskemaet
  • Fællesskema – tidligere åbning 
  • Arealanvendelseshøring (høring om, hvordan du bruger dine arealer) i juli 
  • Satellitkontrol, ændringsfrist og bekymring om håndtering af pletter med omsåning
  • Deadline for gødningsregnskaber i påsken (31/3) 
  • Etableringsfrist for blomster- og bestøverbrak 
  • Udbetaling af grundbetaling 2023.

Du kan se svar på spørgsmål og temaer fra vores besøg i konsulenthusene her  

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til mail@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.