Vi har samlet svarene på en række spørgsmål og temaer, som gik igen på tværs af Landbrugsstyrelsens besøg hos en række konsulenthuse 28. februar 2024.

Test af systemer

Landbrugsstyrelsen har stor fokus på at teste systemerne forud for åbning, så de fungerer efter hensigten. Det er dog ikke alle processer, der har fungeret efter hensigten – f.eks. koblingen mellem økologiskemaet og fællesskemaet. Det er derfor et fokuspunkt at forbedre frem mod ansøgningsrunden 2025, hvor vi vil sikre involvering af bl.a. økologikonsulenter.

Systemperformance og svartider

Generelt vurderes performance og svartider på systemerne at være på et acceptabelt niveau i årets ansøgningsrunde. Landbrugsstyrelsen er dog opmærksom på, at svartiderne på de store ansøgninger i nogle tilfælde ligger over det ønskede niveau og arbejder derfor på en forbedring af disse aktuelt. 

Økologiskema

Der har været for mange problemer med økologiskemaet i den første måned af dette års ansøgningsrunde. Det er beklageligt. Problemerne er nu løst, og frem mod runden i 2025 har det topprioritet, at økologerne og økologikonsulenterne får en bedre oplevelse. Økologerne og økologikonsulenterne vil blive inddraget i denne proces. 

Fællesskema – åbning tidligere 

Grundet udbetalingskørsler i slutningen af året er det ikke muligt at åbne fællesskemaet i december. Landbrugsstyrelsen undersøger mulighederne for at åbne fællesskemaet tidligere i løbet af januar.

Cookies

Flere konsulenter har nævnt, at de i løbet af en arbejdsdag er nødsaget til at rydde cookies i browseren for at udføre deres arbejde. Problemer opstår især ved brug af fuldmagter. Landbrugsstyrelsen er opmærksom på problemet og arbejder på at bestille en ændring af systemet, som vil få effekt senest fra næste år.

Deadline for gødningsregnskaber i påsken (31/3) 

Fristen fastholdes, og der vil være øget driftsberedskab i alle påskedagene fra 8-16. 

Arealanvendelseshøringen - høring om, hvordan du bruger dine arealer 

Hvorfor ligger høringen i sommerferien?
For at kunne genkende afgrøder på marken med tilstrækkelig sikkerhed for landmanden, er det nødvendigt at inkludere satellitbilleder fra start maj og til slut juni, da det er her, afgrøden vokser frem. Afgrøden skal være på marken, før det er muligt at se den. For at kunne svare meningsfuldt på høringen med et billede gennem Landbrugsstyrelsens app, er det nødvendigt, at afgrøden stadig er på marken. Høringen er derfor nødt til at være placeret i juli. 

Det er væsentligt at understrege, hvor vigtig korrekt indtegning og korrekt valg af afgrødekode er for antallet af høringsbreve. Kvaliteten af ansøgningerne er derfor den væsentligste faktor for det samlede antal.

Landbrugsstyrelsen vil gerne se på mulighederne for at sende høringer vedr. permanente ikke-støtteberettigede elementer ud i juni. Antalsmæssigt udgør disse dog et ret begrænset omfang, og løsningen vil sandsynligvis medføre en forøgelse af det samlede antal høringsbreve.

Er det en fordel at svare på høringen, selvom man er enig?
Landbrugeren har to uger til at svare på høringen. Vi tager derfor ikke fat i sagen, før de to uger er gået – medmindre landbrugeren svarer på høringen inden. I så fald tager vi fat i sagen, når vi modtager høringssvaret. Dermed kan sagen komme hurtigere videre i flowet.

I forbindelse med arealanvendelseshøringen vedr. 2023 er det også en fordel at svare, selvom man er enig, fordi der i nogle tilfælde er afledte konsekvenser ved ikke at svare – landbrugeren kan f.eks. derefter få en endnu høring, f.eks. om opfyldelse af GLM8-kravet. 

Det vil være mere fyldestgørende beskrevet i høringsbrevet for 2024, end i brevet fra 2023, hvilke konsekvenser, der kan være ved ikke at svare på høringen. 

Satellitkontrol, ændringsfrist og bekymring om håndtering af pletter med omsåning

Det er desværre ikke muligt at have en senere ændringsfrist i forhold til ansøgningen, da denne er forordningsfastsat i forhold til ansøgningsfristen. Vores vurdering er, at landbruger oftest ved, hvad der dyrkes på langt størstedelen af markerne, da hovedparten af markerne allerede er tilsået på dette tidspunkt. I de få tilfælde, hvor landbruger har brug for at så hele marken om og først har mulighed for at vurdere det efter ændringsfristen 17. maj, findes der en mulighed for at indsende en bemærkning gennem Tast selv.  

Barjordspletter på marker, blandt andet pga. nedbørsmængder, medfører ikke et høringsbrev som følge af den satellitbaserede kontrol. Arealanvendelseshøringen i juli omhandler marker/delmarker med anden afgrøde end den anmeldte, ikke-støtteberettiget arealanvendelse og permanente ikke-støtteberettigede elementer. Det er væsentligt at understrege, hvor vigtig korrekt indtegning og korrekt valg af afgrødekode er for antallet af høringsbreve. Kvaliteten af ansøgningerne er derfor den væsentligste faktor for det samlede antal, hvorfor vi, på nuværende tidspunkt, ikke kan estimere antallet af høringer. Men vi forventer ikke flere end i 2023, hvor der var 2.900 høringer.

Etableringsfrist for blomster- og bestøverbrak 

EU-Kommissionen har godkendt en mulighed for at udskyde fristen for etablering af blomster- og bestøverbrak, såfremt vejrforhold forhindrer rettidig såning. Udskydelse af fristen er en særlig undtagelsesmulighed og skal vurderes af Landbrugsstyrelsen i det enkelte år på baggrund af de konkrete vejrforhold. I grundbetalingsbekendtgørelsen er det derfor angivet, at Landbrugsstyrelsen kan udskyde denne frist med 14 dage. Hvis fristen udskydes, vil det medføre, at fristerne også udskydes for blomster- og bestøverbrak anvendt under GLM 8 og under biodiversitet & bæredygtighed. Det er ikke muligt at ændre fristen permanent, da det ifølge Kommissionen vil medføre, at Danmark slækker på miljøstandarderne (”Back-sliding”). Da det kræver en konkret vurdering i det enkelte år, er det ikke muligt allerede nu, medio marts, at udskyde fristen som følge af forventede udfordringer med etablering.

Komplicerede regler for småbiotoper

I GLM 8 er der mulighed for at bruge flere elementer og arealer til at opfylde kravet om mindst 4 pct. for at give større fleksibilitet til landbrugere, der ønsker at etablere forskellige typer af ikke-produktive elementer og arealer på deres bedrift. Småbiotoper er et element, der kan være til særlig gavn for landbrugere, der ønsker at udlægge mindre arealer på deres marker, der får lov til at vokse til, men som samtidigt kan fastholde støtteberettigelsen. Småbiotoper er et nyt begreb, og det forventes, at der vil være en læringsperiode, i modsætning til brak som landbrugere længe har været bekendt med. Hvis elementer som småbiotoper fjernes, vil det reducere fleksibiliteten i forhold til, hvad der kan bruges til at opfylde GLM 8 og bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed.

Det vil blive overvejet, om et inspirationskatalog om småbiotoper kan udarbejdes, og hvilken form der vil være mest hensigtsmæssig. Der henvises i mellemtiden til Landbrugsstyrelsens hjemmeside over småbiotoper: Småbiotoper (lbst.dk), hvor der også er link til samarbejdspartnere, der har udviklet yderligere materiale vedr. småbiotoper: Inspiration (lbst.dk). 

Efterafgrøder og brak

Kravet om, at efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde, har til hensigt at modvirke effektoverlap mellem efterafgrødeordningerne og andre krav og dermed sikre, at der bliver leveret den kvælstof- og drivhusgaseffekt, som er forudsat. Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at reglen kan påvirke fleksibiliteten for landbruger og har noteret bemærkningen.

Producentskifte af pleje af græs- og naturarealer (PLG)

Der er tale om en forenkling af processen vedr. producentskifte, som fremover bliver håndteret via fællesskemaet, hvilket vil kunne gøre det nemmere og mere overskueligt for både erhverver og overdrager. Ved at både ansøgning og producentskifte vises i samme markplan, så fastholdes overblikket. Man slipper tilsvarende for at skulle benytte og indsende en særskilt producentskifteerklæring (skema). Tilsvarende skal man ikke vente på, at modparten har indsendt.

Fristen følger øvrige frister i fællesskemaet, hvilket også gør det mere overskueligt datomæssigt.

Den nye praksis for 2024 vedr. producentskifte på PLG er blevet beskrevet i begge PLG-vejledninger for 2024 (tilsagnstyper 66/67 og 68/69), ligesom det er formidlet på Landbrugsstyrelsens hjemmeside i november 2023 og igen i februar 2024.

Landbrugsstyrelsen noterer sig ønsket om at få en særskilt visning af producentskiftet på fællesskemaet 2025. I 2024 kan ønsket ikke imødekommes. Når de respektive producentskifter for 2024 er sagsbehandlet, vil disse også fremgå af afgørelsesbrevet senere på året.

Ændring af afgrødekoder i hhv. fællesskemaet og økologiskemaet

Certificerede økologer har pligt til at indberette væsentlige afgrødeændringer i økologiskemaet. Dvs. de SKAL ændre afgrøden, hvis det er en salgsafgrøde. Økologiskemaet er derfor åbent for ændring af afgrødekoder efter ændringsfristen.

Udbetaling af grundbetaling 2023

Der er flere, der mangler deres udbetaling på nuværende tidspunkt, end på samme tidspunkt i de seneste år. 

Vi arbejder på højtryk for at få færdigbehandlet de sidste udbetalingssager fra 2023. 

2023 var første år i den nye reformperiode med mange nye regler til følge. Ansøgningerne fra 2023 er da også mere fejlbehæftede end ansøgningerne fra de sidste år af den tidligere reformperiode. Det betyder, at flere ansøgninger har skullet behandles manuelt end i f.eks. 2022. Udskydelsen af ansøgningsfristen 2023 medførte endvidere, at opstarten af sagsbehandlingen blev udskudt tilsvarende. 

Bemærkninger i fællesskemaet – manuel sagsbehandling

Det øger sandsynligheden for manuel sagsbehandling, når der er skrevet en eller flere bemærkninger i fællesskemaet. Det er derfor vigtigt, at de bemærkninger, landbruger eller konsulent skriver, er relevante og saglige. Det er på den anden side også vigtigt, at man ikke undlader at skrive en bemærkning, der hvor det er relevant, da landbrugeren så i stedet vil modtage en høring fra os, hvis der er noget, der ikke stemmer. 

Mulighed for udbetalingsspecifikation på mail

Tast selv er et sikkert, lukket system og inkluderer ikke muligheden for at sende krypterede breve. Det er derfor fastlagt i bekendtgørelsen, at Landbrugsstyrelsen sender i Tast selv. Husk, at landbrugeren kan få en notifikation på sin mail eller telefon om, at der er kommet et brev i Tast selv.