Ansøgningsrunden for at søge om tilskud i fællesskemaet sluttede endeligt 21. maj 2024. Ansøgningerne kom ind i en lind strøm i løbet af hele ansøgningsrunden, hvilket bl.a. skyldes, at vores it-systemer var mere stabile end nogensinde før.
Ved ansøgningsfristen havde vi modtaget ca. 33.000 fælleskemaer, hvilket var det, vi forventede. Og vi har modtaget ansøgninger for 2,55 mio. ha, hvilket er en smule højere end i 2023.
Bio-ordningernes popularitet er stigende
Vi har opgjort årets ansøgte ha til bio-ordningerne, og der tegner sig et generelt billede af, at bio-ordningernes popularitet stiger blandt de danske landbrugere. I 2024 har vi modtaget ansøgninger til bio-ordningerne for ca. 75.000 ha mere end i 2023.
Ansøgt ha er steget på tværs af alle bio-ordninger i sammenligning med 2023. Der er især mange, som har fået øjnene op for bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed og det nye tillæg til bestøverbrak, som er en del af bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed.
Teamleder i landbrugsstyrelsen Theresa Linnea Markenvard siger: ”Da vi efter ansøgningsrunden 2023 kunne se, at vi havde modtaget ansøgninger om tilskud til bio-ordninger til et langt mindre areal, end vi havde regnet med, kiggede vi på, om vi kunne tilpasse ordningerne, så endnu flere kunne have lyst til at søge i 2024. Vi er glade for at se, at indsatsen har båret frugt, og at vi har modtaget ansøgninger til et areal, der er ca. 30 pct. større end sidste år. Vi håber, at fremgangen vil fortsætte i 2025.”
Der er stadig midler til, at flere kan søge bio-ordningerne til næste år
Selvom der har været en markant stigning mellem 2023 og 2024, er der stadig rum for, at endnu flere kan søge bio-ordningerne. Der er forsat underansøgning på næsten alle bio-ordningerne i forhold til de afsatte tildelinger af midler til ordningerne. Det betyder, at vi fortsat forventer at kunne udbetale de tilskudssatser, vi har beregnet for 2024, samtidig med, at der forsat er midler afsat til bio-ordningerne i 2025 og frem, så endnu flere kan indgå i de frivillige ordninger.
I tabellen kan du se, hvor stort et areal under hver bio-ordning der er søgt om tilskud til i henholdsvis 2023 og 2024.
Bio-ordning
|
Ansøgt areal 2024 (ha)
|
Ansøgt areal 2023 (ha)
|
Forskel (ha
|
Biodiversitet & bæredygtighed
|
58.204
|
21.223
|
36.981
|
Bestøverbraktillæg under Biodiversitet & bæredygtihed (ny ordning i 2024)
|
26.785
|
0
|
26.785
|
Ekstensivering med slæt
|
10.016
|
6.265
|
3.751
|
Miljø- og klimavenligt græs
|
182.801
|
173.864
|
8.937
|
Varieret planteproduktion
|
155.324
|
151.324
|
4.000
|
Økologisk arealstøtte
|
66.098
|
39.119
|
26.979
|
Økologisk arealstøtte frugt/bær-tillæg areal
|
510
|
313
|
197
|
Økologisk arealstøtte N-tillæg areal
|
30.154
|
14.580
|
15.574
|
Økologisk arealstøtte omlægningstillæg areal
|
16.469
|
10.017
|
6.452
|
Læs mere
Læs nyheden ”Det har været populært at søge tillæg til bestøverbrak”
Læs nyheden ”Søg bio-ordningerne og få tilskud til din indsats for klima, miljø og biodiversitet”
Læs om bio-ordningerne på vores hjemmeside
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.