Rydning og forberedelse til afgræsning 2024: Bekendtgørelse er miljøscreenet og nu i høring

22-07-2024

Ordningen bidrager til naturpleje med fokus på biodiversitet ved at give tilskud til at rydde uønskede vedplanter og/eller gøre et areal klar til afgræsning. Bekendtgørelsen er sendt i høring. Indsend dit høringssvar inden 20. august 2024.

Naturpleje og biodiversitet er i fokus, når private og kommunale jordejere eller forpagtere søger tilskud til at rydde tilgroede arealer og forberede til afgræsning. Du kan søge om forberedelse til afgræsning i et Natura 2000-område, arealer med høj naturværdi eller arealer med tilsagn til at etablere et vådområde- eller lavbundsprojekt. Når du har udført dit projekt om rydning eller forberedelse til afgræsning, kan du søge om tilskud til den efterfølgende pleje via ordningen Pleje af græs- og naturarealer. 

Ansøgningsrunden åbner i oktober 2024.

Ordningen er ikke omfattet af kravet om miljøvurdering

Landbrugsstyrelsen har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at bekendtgørelsen til projektstøtteordningen Rydning og forberedelse til afgræsning, ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. 

Du kan læse afgørelsen her 

Bekendtgørelsen er i høring

Bekendtgørelsen er nu i høring. Du kan finde bekendtgørelsen på høringsportalen hvor høringsfristen er 20. august 2024. Vi forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft oktober 2024, hvor ansøgningsrunden også åbner.

Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2024

Nyt i ordningen i 2024

Der er enkelte ændringer i ordningen i forhold til sidste års ansøgningsrunde. Det omfatter blandt andet, at: 

  • Det igen bliver muligt at forlænge projektperioden med op til et år.
  • Kommunens tilladelse til rydning skal være opnået, før der ansøges om tilskud. Hidtil har reglen været, at man først var forpligtiget til at have tilladelsen, når man søgte om udbetaling.
  • Det indføres, at man skal være ejer eller forpagter med fuld rådighed over projektområdet og ret til at udføre et projekt for egen regning og risiko for at kunne søge ordningen.

Vær desuden opmærksom på

  • Hvis du har tilsagn fra ansøgningsrunden i 2023 og 2024, skal du etablere dit projekt og søge om udbetaling, inden projektperioden slutter. Du har altså ikke tre måneder efter projektperioden til at indsende din udbetalingsanmodning.
  • Alle – både private og offentlige tilsagnshavere - skal indsende faktura og betalingsdokumentation, når udbetalingsansøgningen indsendes.
  • Når du bevarer og plejer værdifulde naturarealer, bidrager du til levesteder med plads til biodiversitet.

Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2024

Formålet med ordningen

Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning har fokus på naturpleje og biodiversitet. Ordningen skal øge incitamentet til at rydde og efterfølgende pleje af naturarealerne med ekstensiv drift, i form af slæt eller afgræsning.

Ordningen er en del af det danske CAP-program og har til formål at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer i rydning af tilgroede arealer og forbedring af arealer til afgræsning. I 2024 er der afsat 25 mio. kr. til ordningen. Der gives 100 procent i tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning. Det betyder bl.a., at hvis du vil gøre et areal klar til afgræsning, kan du få tilskud til f.eks. hegn, elforsyning og drikkekar.

Finansieret af Den Europæiske Union

Abonnér

Få nyheder fra Landbrugsstyrelsen sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Landbrugsstyrelsen er på Facebook og LinkedIn.

Kom med i vores brugerpanel

Vil du være med, når Landbrugsstyrelsen udvikler regler, it-løsninger og vejledningsmateriale? Så tilmeld dig vores brugerpanel.

Kontakt

EU & Projekt
Tlf: 33 95 80 00
Mail: euogprojekt@lbst.dk