Pleje af græs- og naturarealer og økologisk arealtilskud: Nu kan du søge nye tilsagn

01-07-2024

Du kan søge om nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer eller tilsagn om tillæg under økologisk arealtilskud. Du kan søge i perioden fra 3. juli til og med 26. september 2024. Når du afgræsser dine arealer, tager slæt eller har en økologisk jordbrugsproduktion, er du bl.a. med til at forbedre miljø, natur og biodiversiteten.

Du kan snart søge nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 68 og 69). Ansøgningsrunden åbner 3. juli kl. 8.00, og ansøgningsfristen er 26. september 2024 kl. 23.59.59. Du skal søge de nye tilsagn i tilsagnsskemaet, som du kan finde i Tast selv, umiddelbart før ansøgningsrunden åbner.

Gå til Tast selv

Hvis du søger tilsagn om pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 68 og 69), begynder tilsagnet 1. januar 2025 og slutter 31. december 2029.

Hvis du vil ændre markblokkene i forbindelse med din ansøgning om nyt tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, skal vi have modtaget dit ændringsforslag senest 12. september 2024.

Du kan også søge nye tilsagn om tillæg under økologisk arealtilskud

Du kan også søge om nye tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel og frugt/bær-tillæg fra den 3. juli 2024. Du kan søge nye tilsagn om tillæg, hvis du har et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud, der udløber i 2025. 

Du søger tilsagn om tillæg i et særskilt ansøgningsskema, som du kan finde på siden for økologisk arealtilskud, umiddelbart før ansøgningsrunden åbner. Fristen for at søge nye tilsagn er også 26. september 2024 kl. 23.59.59.

Tilsagn om tillæg begynder 1. september 2024 og udløber samtidig med det eksisterende basis-tilsagn i 2025.

Mere om pleje af græs- og naturarealer

Ordningen pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 68 og 69) er en del af den danske CAP-plan, CAP2023 og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. 

Mere om økologisk arealtilskud 

Ordningen økologisk arealtilskud er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Formålet med ordningen er at understøtte økologisk jordbrugsproduktion, forbedre miljø og natur samt at fremme dyrevelfærd.

Medfinansieret af Den Europæiske Union
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - LDP 2020

Abonnér

Få nyheder fra Landbrugsstyrelsen sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Landbrugsstyrelsen er på Facebook og LinkedIn.

Kom med i vores brugerpanel

Vil du være med, når Landbrugsstyrelsen udvikler regler, it-løsninger og vejledningsmateriale? Så tilmeld dig vores brugerpanel.

Kontakt

Landbrugsstøtte & Geodata
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk