Husk at søge om udbetaling, før det er for sent

06-09-2023

Hvis du har et tilsagn, som du ønsker at gøre brug af, skal du huske at søge om udbetaling, før din projektperiode udløber.

Projektperioden for en række tilsagn udløber snart. 

Hvis dit tilsagn er iblandt, så er det nu, du skal tage stilling til, om:

  • Du er klar til at søge om udbetaling
  • Har brug for at søge om forlængelse af din projektperiode
  • Ønsker at frafalde dit tilsagn. 

Se nedenfor, hvad der gælder forskellige projekttilskudsordninger.

Hvad gælder for de forskellige ordninger? 

For Miljø- og klimateknologi 2022 er det lige blevet muligt for dig at søge om udbetaling. For Økologisk investeringsstøtte 2022 kan du søge om udbetaling 2. oktober 2023. For begge ordninger skal du søge om udbetaling senest to år efter, du har søgt om tilsagn. Det er ikke muligt at søge om forlængelse af din projektperiode.

For Økologisk investeringsstøtte 2021 skal du søge om udbetaling, inden din projektperiode udløber og senest 1. december 2023. Har du brug for projektforlængelse, skal du søge om det senest 1. oktober 2023. Du kan søge om forlængelse, så din projektperiode kan løbe frem til 31. december 2023.

For Modernisering af kvægstalde 2020 og Modernisering af slagtesvinestalde 2020 skal du søge om udbetaling, inden din projektperiode udløber. Har du brug for projektforlængelse, skal du søge senest to måneder inden din projektperiode udløber. Du kan søge om forlængelse, så din projektperiode kan løbe frem til 31. december 2023. 

Ønsker du ikke at realisere dit tilsagn?

Du kan frafalde dit tilsagn, hvis du har ændret planer og alligevel ikke ønsker at realisere dit tilsagn. Giv os meget gerne besked, for så kan de penge, der er reserveret til dit projekt, komme ud og leve i et andet dansk landbrugsprojekt. 

Du frafalder dit tilsagn i Tast selv: I ansøgningsskemaet vælger du ”ja” til at frafalde din ansøgning, hvorefter du skal sende dit ansøgningsskema ind igen. 

EU & LDP logo 2020

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til projekttilskud@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.