Hvis du har kommentarer til ændringen af bekendtgørelsen om grundbetaling for 2023, kan du sende dem senest 6. november 2023. Hvis du har kommentarer til vejledningen om grundbetaling for 2024, kan du sende dem senest 16. november.
Du kan sende dit høringssvar til mailadressen Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk med journalnummeret på bekendtgørelsen eller vejledningen i emnefeltet.
Læs Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundbetaling m.v. for landbrugere for 2023 på høringsportalen
Skriv venligst journalnummer 23-11-000042 i emnefeltet.
Læs Vejledning om grundbetaling og støtteberettigede arealer 2024 på høringsportalen
Skriv venligst journalnummer 23-12-000016 i emnefeltet.
Ændringen af bekendtgørelsen om grundbetaling for 2023 træder i kraft 30. november 2023.
Ændringen i bekendtgørelsen betyder, at du kan få op til 7,26 EUR mere pr. ha
Der står i bekendtgørelsen om grundbetaling for 2023, at tilskuddet kan blive forhøjet eller nedsat med op til 3 pct. ved under- eller overansøgning.
Vi har lavet et forslag om at ændre bekendtgørelsen, så det bliver muligt at forhøje tilskuddet med op til 6 pct. ved underansøgning. Ændringen vil gælde fra december 2023, hvor udbetalingen af grundbetaling for 2023 begynder.
Vi ændrer bekendtgørelsen fordi, færre har søgt om tilskud til bio-ordningerne i 2023 end forventet i den danske CAP-plan. Den samlede underansøgning udgør ca. 100 mio. kr. Ændringen betyder, at alle, der har søgt om grundbetaling, vil kunne få udbetalt op til 7,26 EUR pr. ha mere, end de ellers ville kunne under grundbetalingsordningen i 2023. Udbetalingen af det højere beløb er afhængig af, at Europa-Kommissionen godkender en ændring af den danske CAP-plan.
Sådan er de vigtigste ændringer i vejledningen om grundbetaling for 2024
Fra 2024 vil der kun være én afgrødekode for slåningsbrak, hvor arealet skal slås mindst én gang i perioden 1. april til 25. oktober, og hvor der i perioden 1. maj til 31. juli ikke må ske slåning af hensyn til dyrene. Det betyder, at du ikke længere skal vælge én ud af to afgrødekoder for at fortælle, om du vil slå arealet i foråret eller om sommeren.
Hvis vejrforhold betyder, at det ikke er muligt at overholde fristen 30. april for udsåning af en blomsterblanding til blomster- eller bestøverbrak, kan vi udskyde fristen. Fristen kan udskydes op til 14 dage og vil gælde for hele Danmark. Hvis fristen udskydes, sende vi en nyhed om det.
Du kan læse mere om grundbetaling for 2024 i bekendtgørelsen om grundbetaling, som er i høring indtil 31. oktober 2023.
Læs nyheden ”Se fristerne for at sende Fællesskema 2024 – vi har sendt bekendtgørelserne om ansøgninger og grundbetaling i høring”
Læs mere
Ordningen grundbetaling er en del af den danske CAP-plan, CAP2023, og er finansieret af Den Europæiske Union.
Læs om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2023
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrugsstotte-geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.