For de skoler, kommuner og leverandører, der uddeler skolemælk i skoleåret 2023/2024, vil der kun være én ansøgningsrunde, hvor de kan søge om tilskud til uddelingen af skolemælk. Ansøgningsrunden kommer til at være åben fra 1. august 2024 til 31. oktober 2024.
Midlerne bliver denne gang tildelt efter først-til-mølle-princippet, og vi behandler derfor ansøgningerne i den rækkefølge, som de kommer ind.
Skal du søge, vil du kunne finde ansøgningsskemaet på Tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, inden ansøgningsperioden åbnes.
Gå til tilskudsguiden for ordningen
Du sender ansøgningsskemaet til os via mail til projekttilskud@lbst.dk senest 31. oktober 2024.
Udbetalingerne sker senest 31. januar 2025.
Du kan læse mere om skoleordningen og ansøgning om udbetaling i vejledningen til ordningen.
Gå til vejledningen for ordningen
Om skoleordningen for frugt, grønt og mælk
Skoleordningen for frugt, grønt og mælk er en del af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter i EU. Formålet med ordningen er at give skoleelever bedre adgang til frugt, grønt og mælk, samt sikre en større viden om sund ernæring. Ordningen er 100 pct. finansieret af EU.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til projekttilskud@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.