Her er faktaark for bio-ordningen varieret planteproduktion

08-11-2023

Faktaarket er det første i rækken af nye faktaark for bio-ordningerne.

Efter stor efterspørgsel har Landbrugsstyrelsen besluttet at lave faktaark for bio-ordningerne. Bio-ordninger er tilskud til miljø, klima og biodiversitet, du som landbruger kan søge til dine arealer. Faktaark er en kort opsummering af adgangskriterier og regler for at søge tilskuddet, så du nemmere kan orientere dig om, hvorvidt tilskuddet er relevant for dig.

Faktaarket indeholder information om ændringer i bio-ordningen varieret planteproduktion for 2024. Disse ændringer er baseret på en forventet godkendelse af ændringerne fra EU-Kommissionen, og derfor kan der ske justeringer, når bekendtgørelsen for ordningen offentliggøres.

Du finder dette og kommende faktaark på vores hjemmeside om bio-ordningerne.

Find faktaarket for varieret planteproduktion her

Vi arbejder løbende på at få færdiggjort faktaark for de resterende bio-ordninger. Vi sender nyheder ud, når der er nye faktaark klar.

Et faktaark med forbehold

For at kunne imødekomme ønsket om faktaark hurtigst muligt, udgiver vi faktaark for varieret planteproduktion, mens både bekendtgørelse og vejledning er i høring. Det betyder, at faktaarket i sin nuværende form indeholder information omkring de planlagte ændringer for 2024. Det er muligt, at der kan ske ændringer på baggrund af høringen.  

Når bekendtgørelse og vejledning er klar i løbet af december 2023, vil vi udsende en nyhed med eventuelt opdateret faktaark og opdatere Tilskudsguiden, hvor du indtil da kan se reglerne for 2023.

Et stort ønske hos landbrugskonsulenterne

Baggrunden for, at Landbrugsstyrelsen laver faktaark på bio-ordningerne er en række besøg hos landbrugskonsulenter rundt i landet. Her var det bl.a. et stort ønske fra konsulenterne om at få faktaark på bio-ordningerne.

Læs mere om bio-ordningen varieret planteproduktion for 2023 på Tilskudsguiden

Logo Finansieret af den Europæiske Union

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.