GLM 8-kravet medfører, at du fra 2023 årligt skal udlægge mindst 4 pct. af omdriftsarealet med brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller GLM-fortidsminder, også kaldet ikke-produktive elementer.
Du får her en guide til at få GLM 8-arealet regnet med i din ansøgning.
Hvis din markblok er mindre end 0,30 ha
Hvis markblokken er mindre end 0,30 ha, skal markblokkens tilskudsprocent være større end 0.
Er markblokken under 0,30 ha og registreret med en tilskudsprocent på 0, skal du sende et ændringsforslag via Tast selv, hvor du beskriver, at arealet skal bruges til GLM 8, og tilskudsprocenten derfor skal sættes op til 100.
Hvis din markblok er 0,30 ha eller større
Hvis markblokken er 0,30 ha eller større, må den ikke være registreret med ”Ingen GB” i korttemaet ”Muligt areal til grundbetaling”.
Er markblokken på 0,30 ha eller derover og registreret med ”Ingen GB”, skal du sende et ændringsforslag via Tast selv, hvor du beskriver, at arealet er tilskudsberettiget til grundbetaling i 2023, og at markblokken derfor skal gøres tilskudsberettiget.
Du skal huske at genberegne dit GLM 8-areal
Hvis vi godkender dit ændringsforslag, skal du beregne dit samlede GLM 8-areal igen og indsende ansøgningen.
Du kan stadig ikke søge grundbetaling til marken, hvis den er under 0,30 ha. Marker under 0,30 ha vil derfor stadig fremgå med ”Ingen GB” i korttemaet ”Muligt areal til grundbetaling”.
Sådan finder du markblokkens tilskudsprocent
Du kan finde markblokkens tilskudsprocent på disse to måder:
1. Du kan bruge ”GI” knappen, som du finder over luftfotoet i Internet Markkort:
- Tryk på knappen ”GI” (gældende information).
- Tryk herefter på den markblok, du vil se tilskudsprocenten på.
- I tabellen skal du se, hvad der står under ”Tilskudsprocent GB”.
2. Du kan bruge ”Markbloklisten” i Internet Markkort:
- Du åbner markbloklisten ved at trykke på knappen ”Markblokliste” i den venstre side under fanen ”Rediger”.
- I tabellen skal du finde den relevante markblok og se, hvad der står under ”GB MEA pct.” ud for den markblok.
Sådan finder du korttemaet ”Muligt areal til grundbetaling”
Du finder korttemaet ”Muligt areal til grundbetaling” i fanen ”Korttemaer” under ”Grundbetaling og bioordninger”.
Korttemaet viser, hvad du umiddelbart kan modtage grundbetaling til. Det er dog altid dit ansvar, at arealerne overholder de gældende krav. Teksten ”Ingen GB” vises i kortet, hvis det tilskudsberettigede areal er sat til 0 for hele markblokken.
Læs mere
Du kan læse mere om markblokkens tilskudsprocent og korttemaet ”Muligt areal til grundbetaling” i vores brugerguide til Internet Markkort.
Gå til guiden ”Sådan tegner du marker og får rettet markblokke og tilhørende korttemaer”
Læs mere om GLM 8 på vores hjemmeside
Læs nyheden ”Få svar på dine spørgsmål om GLM 8 og ikke-produktive elementer”
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.