I 2023 er der afsat 195 mio. kr. til tilskud til minivådområder. Landmænd får som tidligere år 100 procent i tilskud til at anlægge minivådområdet og kan derudover søge om kompensation for at udtage og vedligeholde arealet.
Vi har netop sendt bekendtgørelsen i høring. Høringsfristen er fredag den 11. august 2023. Herefter forventes bekendtgørelsen at træde i kraft 1. september.
Se bekendtgørelsen på Høringsportalen
Kontakt din udtagningskonsulent allerede nu
Det er en god idé at planlægge din ansøgning allerede nu, hvis du overvejer at søge om tilskud til et minivådområde i ansøgningsrunden 2023.
Du kan få gratis hjælp til at søge om tilskud til etablering af et minivådområde hos udtagningskonsulenterne (tidligere oplandskonsulenter). Hvis du ikke allerede er i kontakt med en udtagningskonsulent, er det en god idé at kontakte en udtagningskonsulent allerede nu.
I perioden indtil ansøgningsrunden åbner kan du finde en udtagningskonsulent på oplandskonsulenterne.dk.
Find en udtagningskonsulentkonsulent på oplandskonsulenterne.dk
Hvad er nyt siden sidste år?
Vi foreslår nogle ændringer i ordningen, som du kan læse mere om i høringsbrevet. En af de nye tiltag er obligatorisk tilskud til opmåling af minivådområdet ved en landinspektør.
Du kan læse mere om ændringer i ordningen i høringsbrevet
Om ordningen
Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at beskytte vandmiljøet mod kvælstofudledning. Et minivådområde reducerer mængden af kvælstof i drænvandet, inden det ledes ud i vandmiljøet. Derudover reducerer minivådområder også mængden af fosfor i drænvandet.
Minivådområders effekt tilskrives kystvandoplandet og ikke den enkelte landmand. Minivådområder skal opretholdes i 10 år.
Tilskuddet er finansieret med EU-midler under Landdistriktsprogrammet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail euogprojekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.