Sådan kan du opfylde GLM 8 på dine arealer med plejegræs, på 20-årig tilsagn om fastholdelse samt på MVJ arealer med forpligtelse til udtagning

14-02-2023

Fra 2023 skal du sikre, at mindst 4 procent af dine omdriftsarealer udgøres af ikke-produktive elementer og -arealer. Find her en oversigt over, hvordan kravet kan opfyldes på dine arealer med 5-årige tilsagn om pleje, 20-årig tilsagn om fastholdelse samt på MVJ-arealer med forpligtelse til udtagning.

Konditionalitet er en række nye basiskrav, som gælder for alle, der søger tilskud fra 2023. Herunder er der et krav kaldet GLM 8 om, at alle landbrugere skal sikre, at mindst 4 procent af bedriftens omdriftsareal udgøres af ikke-produktive elementer og arealer. Arealer med miljøtilsagn kan også have status som omdrift, og vil derfor indgå i beregningsgrundlaget for de 4 procent. Det er ikke et krav, at du opfylder GLM 8 på selve tilsagnsarealet, hvis du har mulighed for at udlægge de ikke-produktive arealer på andre marker i omdrift. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Læs her, hvordan du kan opfylde kravet, på dine arealer i flerårige miljøtilsagn.

Løsningen afhænger af tilsagnstypen:

5-årige tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer (PLG)

På 5-årige tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer (PLG) kan du opfylde GLM 8 på op til 20 procent af tilsagnsmarken ved at undlade pleje på delarealer på op til højst 1,0 ha. Du skal indtegne arealet i markkort og vælge, at det skal anvendes som ”småbiotop til GLM 8”. På græsningsarealer er det nødvendigt at frahegne delarealet til GLM 8, bortset fra GLM-søer og –fortidsminder, samt markkrat. Frahegninger af delarealer, som i øvrigt er græsningsegnet, må gerne ligge i kanten af marken. Du kan godt lave en frahegning til at opfylde GLM 8, som er en smule større end det areal, du indtegner og markerer som ”småbiotop til GLM 8”.

20-årig tilsagn om fastholdelse og MVJ-arealer med forpligtelse til udtagning

På 20-årig tilsagn om fastholdelse af vådområder og MVJ-arealer med forpligtelse til udtagning kan du benytte hele arealet til at opfylde GLM 8, hvis du søger almindelig grundbetaling. Anvend afgrødekoderne 338 eller 310 for brak med henholdsvis forårsslåning og sommerslåning, når du angiver arealet i dit fællesskema. Derved vil hele tilsagnsmarken blive regnet med i opfyldelse af GLM 8. Hvis du samtidig har et plejegræs-tilsagn, skal du følge reglerne for dette.

Oversigtstabel over mulige GLM 8-elementer på tilsagn i omdrift

Her kan du se, hvilke GLM 8-elementer de forskellige typer af tilsagn kan kombineres med.
Ja = Kan kombineres. Nej = Kan ikke kombineres.

GLM 8 element eller areal

Indberetning sker sådan:

Pleje af græs- og naturarealer

20-årig fastholdelse

Gamle MVJ-tilsagn med udtagning

Slåningsbrak

Med afgrødekode 310 eller 338

Nej

Ja

Ja

Blomsterbrak og bestøverbrak

Med afgrødekode 324 eller 342

Nej

Nej

Nej

Markbræmmer

Med afgrødekode 327 eller 334

Nej

Ja

Ja

Markbræmmer med blomster

Med afgrødekode 328

Nej

Nej

Nej

Småbiotoper

Indtegning i IMK

Ja

Ja

Ja

Markkrat

Indsend ændringsforslag til LBST

Ja

Ja

Ja

3 meter bræmmer

Automatisk (kan fravælges i fællesskema)

Ja

Ja

Ja

GLM-søer

Automatisk

Nej (ikke relevant)

Nej (ikke relevant)

Ja

GLM-fortidsminder

Automatisk

Ja

Ja

Ja

Du kan læse mere om de forskellige GLM 8 arealtyper og regler på vores hjemmeside.

Gå til hjemmeside om krav om 4 % ikke-produktive arealer (GLM8)

Særligt omkring afgrødekoder

På tilsagnsmarker anvender du afgrødekode 247 for omdriftsgræs og 254 for permanent græs. Begge kan kombineres med almindelig grundbetaling. Kode 318 kan bruges for naturlignende arealer, og kan kun kombineres med grundbetaling under undtagelsen ”Grundbetaling til projektarealer”. Koderne 254 og 318 tæller ikke som omdrift, og arealer anmeldt med disse koder er derfor ikke omfattet af GLM8-kravet.

EU og LDP-logo

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til arealtilskud@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.