Væsentligste ændringer i bekendtgørelsen
Formålet med ordningen om tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer er stadig det samme, nemlig at tilskynde ejere af gamle danske husdyrracer til at avle og registrere renracede dyr. De væsentligste ændringer er:
- Strukturelle ændringer i bekendtgørelsens opbygning.
- Præcisering af visse dokumentationskrav. Indgåelsen af en samarbejdsaftale med Bevaringsudvalget er bl.a. blevet fjernet.
- Nødvendige rettelser og justeringer af bekendtgørelsens ordlyd.
- Racespecifikke krav for korthorn og jysk kvæg er redigeret. Der åbnes blandt andet op for blodfornyelse fra udenlandske tyre under korthorn.
- Mulighed for tilskud til avls- og raceforeninger er blevet fjernet.
- Mulighed for indberetning til Svinedatabasen er gjort digital.
- Bestemmelse om sagsgang i tilfælde af overansøgning er tilføjet (§5, stk. 3).
Du kan finde høringsbrev samt udkast til bekendtgørelsen på høringsportalen
Du kan sende dine eventuelle bemærkninger til CAP@lbst.dk senest 7. december 2023.
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft 1. januar 2024.
Om tilskudsordningen
Med ordningen tilskynder vi ejere af gamle danske husdyrracer til at avle og registrere renracede dyr. Det avlsmæssige sigte med ordningen er at fastholde og øge populationsstørrelserne, fremme udbredelse af racerne til flest mulige avlere og fremme anvendelsen af et forholdsvist stort antal hanlige avlsdyr.
Du kan søge dyretilskud, hvis du ejer en af nedenstående bevaringsværdige racer:
Kvæg
|
• Jysk kvæg • Rød Dansk Malkerace anno 1970 • Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965 • Korthorn • Agersøkvæg
|
Svin
|
• Dansk Landracesvin anno 1970 • Sortbroget Landracesvin
|
Får
|
• Dansk Landracefår, herunder Ertebøllefår • Hvidhovedet Marskfår
|
Geder
|
• Dansk Landraceged
|
Heste
|
• Den jydske hest • Frederiksborghesten • Knabstrupper
|
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til CAP@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.