Ansøgerne får ekstra tid til at forberede og indsende ansøgninger til rydning af tilgroede arealer og forberedelse. Årets ansøgningsrunde forlænges til 18. december i kølvandet på, at ansøgningssystemet Tast selv har været ramt af IT-udfordringer.
Læs mere om ordningen her
Her kan du ansøge via Tast selv
Landbrugsstyrelsen forventer fortsat at opfylde målet om, at mindst 75 pct. af ansøgningerne er blevet sagsbehandlet inden for 90 dage efter, at ansøgningsrunden lukker.
Om ordningen
Tilskudsordningen er en del af det danske Landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU. Den giver tilskud til to projekttyper: Rydning af arealer, der er tilgroede og til at gøre arealer klar til at blive afgræsset. Formålet er at beskytte og forbedre naturforholdene ved at skabe flere lysåbne og ekstensivt drevne arealer. Ordningen kan både søges af private og offentlige ansøgere.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.