Pleje af græs- og naturarealer: Hvis din forpagtningskontrakt er blevet annulleret pga. PFAS kan dit tilsagn bortfalde uden tilbagebetalingskrav

19-04-2023

Mistanke om forurening med PFAS på statslige arealer betyder, at en række forpagtningsaftaler er blevet annulleret. Hvis du har et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer på disse arealer, kan tilsagnet bortfalde uden tilbagebetalingskrav, hvis du indsender det blå producentskifteskema.

Naturstyrelsen har annulleret forpagtningskontrakterne for ca. 3000 ha statslige naturområder, hvor der er konstateret PFAS, og hvor risiko for forurening i første omgang ikke har kunnet afvises.  

Link til nyheden: Naturstyrelsen sætter midlertidig stop for græssende kvæg på arealer med PFAS-fund

Hvis din forpagtning er blevet annulleret på et af de berørte arealer, og du har tilsagn om pleje af græs- og naturarealer til arealet, kan tilsagnet bortfalde uden krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud.  Du skal indsende skemaet ”Overdragelse uden producentskifte af tilsagn” (blåt producentskifteskema), hvor du angiver, at tilsagn om pleje af græs- og naturarealer for de berørte arealer skal ophøre. Du kan finde skemaet i

Link til Tast selv

Hvis forpagtningerne er blevet annulleret inden fællesskemafristen 28. april 2023, skal producentskifteskemaet indsendes i Tast selv senest 23. maj 2023.

Du kan også læse mere om producentskifte på Landbrugsstyrelsens side:

Link til side om Producentskifte   

Læs mere

Ordningen pleje af græs- og naturarealer er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Du kan læse mere om pleje af græs- og naturarealer på vores side om pleje af græs- og naturarealer.

Link til side om pleje af græs- og naturarealer

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.