I udkastet er der flere ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse:
- Bekendtgørelsen for tilskud til skolemælk og skolefrugt og -grønt er blevet opdelt, og denne bekendtgørelse handler udelukkende om tilskud til skolefrugt og -grønt.
- Der er sket præcisering af visse dokumentationskrav.
- Der er væsentlige strukturelle ændringer i bekendtgørelsens opbygning.
- Sanktionsafsnittet er ændret. Nu kan ansøgere kun ansøge om tilsagn efter konkret vurdering, hvis forpligtelserne ikke er blevet overholdt i skoleåret 2022/2023.
- Der er foretaget generelle rettelser og justeringer af bekendtgørelsens ordlyd.
Ændringerne i dokumentationskravene indeholder både skærpelser og lempelser og kan få betydning for udbetalingen af dit tilskud.
Find materialet på høringsportalen
Send os dine bemærkninger senest 17. april
Vi skal have modtaget dine bemærkninger til bekendtgørelsen senest 17. april 2023.
Du kan sende dine bemærkninger til:
micpen@lbst.dk og marsni@lbst.dk
Vi forventer, at ordningen åbner for ansøgning om tilsagn den 1. maj 2023 og er åben til og med 7. maj 2023.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til projekttilskud@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.