Når du anmelder et producentskifte af tilsagn om enten økologisk arealtilskud eller pleje af græs- og naturarealer, skal du fra 1. juli 2022 udfylde og sende det digitalt. Du finder det digitale producentskifteskema i Tast selv.
Gå til Tast selv
På vores side for producentskifter kan du læse mere om, hvordan du udfylder producentskifteskemaet.
Gå til siden Producentskifte
Hvad er fristen?
Hvis du har overdraget arealer med tilsagn om økologisk arealtilskud eller pleje af græs- og naturarealer siden 28. april 2022, skal producentskifteskemaet være indsendt senest ved ændringsfristen til fællesskemaet i 2023. Denne dato er endnu ikke fastlagt, men vi forventer, det bliver medio maj 2023.
Ansvaret for tilsagnsmarken overdrages på det tidspunkt, der fremgår af producentskifteskemaet. Vi begynder først sagsbehandlingen af de indsendte producentskifteskemaer efter ændringsfristen i 2023.
Oplysninger om økologisk status
Uanset om der er tilsagn på økologiske arealer, skal du straks indberette producentskifte af den økologiske status skriftligt.
Du kan anvende et udskrift fra det digitale producentskifteskema, efter det er indsendt, eller bruge producentskifteskemaet fra hjemmesiden.
Skemaerne skal sendes pr. mail til jordbrugskontrol@lbst.dk.
Ophør som økolog skal også meddeles skriftligt til denne mail.
Husk, at muligheden for at indsende skemaet pr. mail kun gælder i forhold til økologisk status. Overdragelse af tilsagn skal ske i Tast Selv.
For andre tilskudsordninger f.eks. MVJ eller Fastholdelsesordningerne skal du fortsat bruge det producentskifteskema, som du kan finde på vores side om producentskifte.
Gå til siden Producentskifte
Producentskifte af den økologiske status skal altid indsendes straks, idet der er tale om væsentlige ændringer.
Mere om økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer
Ordningerne økologisk arealtilskud samt pleje af græs- og naturarealer er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Læs mere om ordningen økologisk arealtilskud
Læs mere om pleje af græs- og naturarealer
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til arealtilskud@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.