Ifølge de økologiske sædskiftekrav skal bælgafgrøder udgøre min. 20 pct. af arealet i omdrift på økologiske bedrifter. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at en række afgrødekoder – der i støttesammenhæng betragtes som værende i omdrift i forhold til sædskiftereglernes formål om gødning af jorden – kan betragtes som værende uden for omdrift. Landbrugsstyrelsen har løbende foretaget en vurdering af, hvilke afgrøder der kan regnes som uden for omdrift (se bilag 11 til ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion”). For nuværende gælder dette for afgrødekoderne 247, 312 og 317.
Fremadrettet kan følgende afgrødekoder – i forhold til de økologiske sædskifteregler – sidestilles med arealer, der ikke er i omdrift.
247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift
263 Græs uden kløvergræs (omdrift)
310 Brak, slåning
312 20-årig udtagning
317 Vådområder med udtagning
324 Blomsterbrak
342 Bestøverbrak
Ovennævnte arealer er alle defineret som 0 N ifølge gødningsnormerne, bortset fra 263.
Bemærk:
• At arealer med afgrødekode 263 kan undtages fra det økologiske krav om bælgplanter, såfremt der dyrkes græs på det samme areal året efter. I forbindelse med økologikontrollen kan du blive bedt om at uddybe, hvorfor og i hvilken periode du har valgt at dyrke græs uden kløver.
• At ovenstående forhold vedr. afgrødekode 263, 310, 324 og 342 ikke fremgår af det nuværende bilag 11 til Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
• At beregneren i Økologiskemaet, som giver en servicemeddelelse om bælgplantekravet i forbindelse med skemakontrollen, ikke tager højde for ovenstående forhold vedr. koderne 263, 310, 324 og 342 endnu. Du skal derfor blot ignorere servicemeddelelsen, hvis dine arealer falder under de nævnte afgrødekoder.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk att. Økologiadministrationen.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Du kan abonnere på to typer af økologinyheder
Kategorien ”Økologi” er til dig, der gerne vil modtage brede nyheder, der er relevante for alle, der interesserer sig for økologi, og ”Økologi - regler og vejledning” er til dig, der gerne vil modtage oplysninger og nyheder om tilskud, produktion, regler og kontrol, som er relevante for økologiske landmænd, gartnere og forsyningsvirksomheder.