Landbrugere og gartnere kan snart igen søge om tilskud til miljø- og klimateknologier.
Er du konsulent eller en af dem, der overvejer at investere i ny teknologi til reduktion af ammoniakfordampning, energiforbrug, pesticidforbrug eller næringsstofforbrug? Så deltag i mødet - vi vil rigtig gerne hjælpe dig godt på vej med dit projekt. Derfor er fokus først og fremmest på dine spørgsmål, som du kan sende til os på forhånd.
Kom med til webinar 8. november 2023
Foreløbig dagsorden for mødet:
(Bemærk de konkrete tidspunkter kan variere på dagen, afhængigt af antallet af indsendte spørgsmål).
Kl. 13.00 Velkommen og kort introduktion til ordningen – hvad er nyt siden sidste runde
Kl. 13.15 Vi svarer på sektorspecifikke spørgsmål til de konkrete teknologier
Kl. 13.15: Spørgsmål vedr. teltoverdækning af gylletanke (indsatsområde 1)
Kl. 13.20: Spørgsmål vedr. teknologier til grisesektoren (indsatsområde 2)
Kl. 13.35: Spørgsmål vedr. teknologier til kvægsektoren (indsatsområde 3)
Kl. 13.50: Spørgsmål vedr. teknologier til planteavl (indsatsområde 6 og 7)
Kl. 14.15 Pause
Kl. 14.30: Spørgsmål vedr. teknologier til fjerkræsektoren (indsatsområde 4 og 5)
Kl. 14.45: Spørgsmål vedr. teknologier til gartnerier (indsatsområde 8, 9 og 10)
Kl. 15.05 Opsamling og evaluering
Kl. 15.15 Tak for i dag
Få svar på dine spørgsmål
Vi udformer webinaret på baggrund af spørgsmål fra deltagerne. Derfor håber vi, at du vil sende os dine spørgsmål til konkrete teknologier på forhånd og senest den 6. november. Stiller du dit spørgsmål under webinaret, kan vi ikke garantere, at vi kan besvare spørgsmålet.
Du kan sende os dine spørgsmål via linket i den kvitteringsmail, som du får umiddelbart efter, at du har tilmeldt dig webinaret.
Den endelige version af bekendtgørelsen ligger på ordningens side på tilskudsguiden under afsnittet ”Hvad siger loven?”.
Se bekendtgørelsen her
Tid og sted
Du kan deltage på webinaret via computer, tablet eller telefon onsdag den 8. november 2023 kl. 13.00-15.15. Webinaret bliver afholdt online via Landbrugsstyrelsens webinarløsning.
Webinaret bliver optaget og lagt på ordningens side på tilskudsguiden under afsnittet ”Informationsmøde”.
Sådan tilmelder du dig
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig webinaret her
Når du tilmelder dig webinaret, skal du skrive dit navn, din e-mailadresse og virksomhed. Når du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet. Hvis du ikke får mailen, kan du se, om mailen ligger under ”reklame”, ”uønsket mail” eller ”spam” i dit e-mailprogram.
Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. En time før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Om ordningen
Ordningen er en del af Det danske landdistriktsprogram 2014-20. Ordningen har til formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsbedrift og bidrager til en grønnere produktion i både husdyr-, planteavl- og gartnerisektoren.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.