Opdateret brugervejledning til Økologiskema 2023

13-03-2023

Landbrugsstyrelsen har nu opdateret vejledningen til udfyldelse af økologiskema 2023.

Den 20. december 2022 udsendte Landbrugsstyrelsen en nyhed om ansøgning om økologicertificering via Økologiskemaet i Tast selv. Af nyheden fremgik også, at der var oprettet en brugervejledning til, hvordan man ansøge om certificering via Økologiskemaet i tast selv. Denne brugervejledning har Landbrugsstyrelsen nu opdateret til også at omfatte indtastning i Økologiskemaet ved henholdsvis den årlige indberetning og indberetning af væsentlige ændringer.

Du finder brugervejledningen om, hvordan du udfylder Økologiskemaet på vores hjemmeside her.

Fra 1. februar er det et krav at anvende Økologiskemaet til:

  • ansøgning om certificering til økologisk jordbrugsproduktionen.
  • årlig økologiindberetning af husdyr, græsningsret og andre produktionsforhold.
  • indberetning af væsentlige ændringer uden for Fællesskemaets åbningsperiode.

Fællesskemaet skal dog fortsat anvendes til:

  • årlig økologiindberetning for marker

Det vil sige, at hvis du både har marker og husdyr, skal du fra 1. februar 2023 foretage din årlige indberetning både i Fællesskemaet og i det nye Økologiskema.

Fristen for årlig indberetning i Økologiskemaet vil følge fristerne for indberetning af Fællesskemaet i 2023.

Få hjælp til at indberette

Hvis du har vanskeligheder med at indsende Fællesskemaet eller Økologiskemaet, kan du få vejledning og hjælp af Landbrugsstyrelsens kontaktcenter på tlf. 33 95 80 00.

Ny vejledning om økologisk jordbrugsproduktion

Der er kommet nye økologiregler, og derfor opfordrer vi til, at du læser den tilrettede Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk, att. Økologiadministrationen.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.

Du kan abonnere på to typer af økologi-nyheder

Kategorien ”Økologi” er til dig, der gerne vil modtage brede nyheder, der er relevante for alle, der interesserer sig for økologi, og ”Økologi - regler og vejledning” er til dig, der gerne vil modtage oplysninger og nyheder om tilskud, produktion, regler og kontrol, som er relevante for økologiske landmænd, gartnere og forsyningsvirksomheder. Du kan tilmelde dig på dette link.