Den Dominikanske Republik vil fra den 1. juli 2023 og fremover kunne importere mælkepulver fra EU til 0-told i ubegrænsede mængder. Derfor fjernes kontingentet for eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik.
Der skal derfor ikke søges om licens i perioden 1. – 7. juni 2023 for kontingentåret 1. juli 2023 – 30. juni 2024 og fremover.
Der vil fremover være krav om at importører ansøger om en importlicens hos de dominikanske myndigheder tre måneder forud for den aktuelle import. Endvidere, skal importører registreres i et register. Disse krav håndteres af Den Dominikanske Republik. EU-Kommissionen har i den forbindelse udsendt en note til medlemsstaterne om den fremtidige administration af eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik.
Kontakt
Har I spørgsmål til ændringen, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til licens@lbst.dk.