Forlængelse af suspension af toldkontingenter på landbrugsvarer fra Ukraine
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget at forlænge den midlertidige suspension af tolden på landbrugsvarer pga. Ruslands angrebskrig mod Ukraine (gældende landbrugsvarer til nedsat eller 0-told på toldkontingenter, der er fastlagt i bilag I-A til associeringsaftalen mellem EU og Ukraine fra 2014). Det indebærer, at disse varer kan importeres til EU fra Ukraine uden told. De fleste af disse toldkontingenter administreres i Danmark af Toldstyrelsen efter først-til-mølle princippet.
Et mindre antal toldkontingenter på korn, oksekød, mejeriprodukter, svinekød, æg og albumin samt fjerkrækød fra Ukraine administreres med licens. Det drejer sig om:
- 09.4306, 09.4307, 09.4308, 09.4270, 09.4600, 09.4601, 09.4602, 09.4271, 09.4272, 09.4275, 09.4276, 09.4273 og 09.4274.
Under visse omstændigheder, kan den told, der ellers er gældende i henhold til associeringsaftalen, midlertidigt genindføres for at modvirke eventuelle negative virkninger for EU-markedet af samme eller direkte konkurrerende varer. Landbrugsstyrelsen udsender en faglig meddelelse, hvis det sker.
Fortsat suspension af indgangsprisordningen på visse produkter af frugt og grønt mv.
Derudover har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget, at indgangsprisordningen i den fælles markeds-ordning for landbrugsvarer på visse produkter i sektorerne for frugt og grønt, forarbejdede frugter og grøntsager og vin (druesaft og most) fortsat suspenderes. Som følge heraf opkræves ikke told ved import af disse varer fra Ukraine. Denne ordning administreres af Toldstyrelsen.
Find fuld beskrivelse
En mere uddybende beskrivelse af EU-reglerne fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1077 af 31. maj 2023 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer iht. associeringsaftalen mellem EU og Ukraine.
Læs Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1077 af 31. maj 2023 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer iht. associeringsaftalen mellem EU og Ukraine
Kontakt
Hvis I har spørgsmål til de reglerne, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til licens@lbst.dk.
For så vidt angår de toldkontingenter, der administreres efter først-til-mølle-princippet, samt administrationen af indgangsprisordningen på frugt og grønt mv., skal vi henvise til Toldstyrelsen.