Ændringer af mængderne på kontingenter på ris, korn, grisekød og oksekød fra USA.

19-06-2023

Pga. Brexit er der indgået en aftale mellem EU og USA, der indebærer ændringer af de årlige mængder på en række kontingenter på ris, korn, grisekød og oksekød fra USA fra 1. juli 2023.

Storbritanniens udtræden af EU 1. januar 2021 betyder, at mængderne på en række toldkontingenter blev fordelt mellem EU-27 og Storbritannien. EU har derfor indgået en aftale med USA, der indebærer revision af mængderne på en række toldkontingenter, der blandt andet administreres med licens.

Import af sleben eller delvis sleben ris til 0-told fra USA

Aftalen indebærer, at mængden, der er til rådighed i toldkontingentåret 1. januar 2023 – 31. december 2023, og fremefter på:

  • Toldkontingent 09.4116 på sleben eller delvis sleben ris til 0-told fra USA forhøjes fra 990 tons til 1 910 ton.
  • Toldkontingent 09.4127 på sleben eller delvis sleben ris til 0-told med eksportcertifikat fra USA forhøjes fra 17 251 ton til 25 772 ton.

Forøgelsen af mængderne indebærer, at der ved den førstkommende ansøgningsrunde 1. – 7. juli 2023 i delperioden 1. juli – 31. august 2023 ud over eventuelle ikke-udnyttede mængder fra tidligere ansøgningsrunder i indeværende kontingentår:

  • på kontingent 09.4116 vil være yderligere 920 ton til rådighed og
  • på kontingent 09.4127 vil være yderligere 8 521 ton til rådighed.

Import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra USA til nedsat told

Aftalen indebærer, at mængden, der er til rådighed i toldkontingentåret 1. januar 2023 – 31. december 2023, og fremefter på:

  • Toldkontingent 09.4123 på blød hvede forhøjes fra 571 943 ton til 572 000 ton.

Forøgelsen af mængden på kontingentet indebærer, at der ved den førstkommende ansøgningsrunde 1. – 7. juli 2023 ud over eventuelle ikke-udnyttede mængder fra tidligere ansøgningsrunder vil være yderligere 57 ton til rådighed.

Import af grisekød fra USA til nedsat told

Aftalen indebærer, at import på toldkontingent 09.4170 på grisekød til nedsat told fra USA udgår fra og med 1. juli 2023 af TRQ-databasen.

Grisekød til nedsat told fra andre lande end Storbritannien

Aftalen indebærer, at mængden, der er til rådighed i toldkontingentåret 1. juli 2023 – 30. juni 2024 fremefter på:

  • Toldkontingent 09.4038 på grisekød reduceres fra 12 680 tons til 5 720 tons.

Nedsættelsen af mængden på kontingentet indebærer, at der ved den førstkommende ansøgningsrunde 1. – 7. juli 2023 i delperioden 1. juli – 30. september 2023 kun vil være 1 430 ton til rådighed mod oprindelig 3 170 ton, ligesom der i de efterfølgende tre delperioder kun vil være 1 430 ton til rådighed.

Import af oksekød fra USA/Canada af høj kvalitet til nedsat eller 0-told

Aftalen indebærer, at mængden, der er til rådighed i toldkontingentåret 1. juli 2023 – 30. juni 2024, og fremefter på:

  • Toldkontingent 09.4002 på oksekød reduceres fra 11 481 ton til 10 500 ton.

Nedsættelsen af mængden på kontingentet indebærer, at der ved den førstkommende ansøgningsrunde 1. – 7. juli 2023 i den månedlige delperiode 1. august – 31. august 2023 kun vil være 875 ton til rådighed mod oprindelig 956,75 ton oprindeligt, ligesom der i de efterfølgende 10 delperioder også kun vil være 875 ton til rådighed. En mere uddybende beskrivelse af de nye EU-regler fremgår af vejledningerne på de fem fortsættende toldkontingenter i Landbrugsstyrelsens TRQ Database.

Du kan finde Landbrugsstyrelsens TRQ Database på vores hjemmeside her: https://lbst.dk/virksomheder/import-og-eksport/licenser-til-import-og-eksport-af-landbrugsprodukter/trq-database/

Kontakt

Har I spørgsmål til de nye toldkontingentregler, er I velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til licens@lbst.dk.