Vi arbejder på at opdatere korttemaet hurtigst muligt. For at få tilskud til miljø- og klimavenligt græs skal du søge inden for kortemaet ”Miljø- og klimavenligt græs”, som er fastsat i bekendtgørelsen. Vi forventer, at en ny bekendtgørelse kan træde i kraft sidst i uge 6, hvorefter du kan søge ordningen igen. Alle andre ordninger kan fortsat søges, herunder grundbetaling og øvrige bio-ordninger.
Korttemaet opdateres med to afgrødekoder
Vi har identificeret to afgrødekoder, som ved en fejl ikke er kommet med i korttemaet. Det drejer sig om afgrødekoderne 172 ”Lucernegræs, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder” og 260 ”Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgplanter (omdrift)”. Korttemaet bliver opdateret til også at inkludere disse to afgrødekoder.
Derudover opdaterer vi kortet med få arealer, hvor der er konstateret jordbearbejdning i 2022, som ikke var korrekt trukket ud af korttemaet.
Hvis du allerede har søgt bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs
Hvis du allerede har søgt ordningen, og dit areal er korrekt på korttemaet Miljø- og klimavenligt græs, skal du ikke foretage dig yderligere. Hvis et areal, som du allerede har søgt på, fejlagtigt har været i kortet indtil nu, vil vi kontakte dig direkte med henblik på at rette din ansøgning.
Følg med via driftsstatus
Vi vil løbende opdatere driftsstatus ved nye informationer og sender en nyhed ud igen, når vi åbner op for, at du igen kan søge ordningen.
Gå til driftsstatus
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.