Invitation: Kom med til webinar om ny metode til kompensation i Vand- og Klimaprojekter

13-12-2023

Fremover kan lodsejere i Vand- og Klimaprojekter tilbydes kompensation for det konkrete værditab, der opstår, når et projektareal ekstensiveres. Rådgivere og udtagningskonsulenter kan høre om den nye mulighed på et informationsmøde mandag den 22. januar 2024 kl. 13-13:45.

Kort fortalt betyder den nye værditabsmodel, at lodsejerne fra 2024 får mulighed for en supplerende kompensationsmulighed, hvis de deltager i kommende vand- og klimaprojekter under Landbrugsstyrelsens ordninger. Det vil vi fortælle meget mere om på et online informationsmøde. 

Kom med til informationsmøde

Informationsmødet vil foregå som et webinar, der er målrettet rådgivere og udtagningskonsulenter, og forudsætter en grundlæggende viden om vand- og klimaprojekter og jordfordeling.

På webinaret kan du:

  • Få en kort introduktion til den nye metode til kompensation for værditab
  • Høre om, hvad det betyder i praksis for igangværende og kommende projekter

Tid og sted

Webinaret foregår mandag den 22. januar 2024 kl. 13-13:45. 

Sådan tilmelder du dig 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig webinaret ”Ny metode til kompensation i Vand- og Klimaprojekter”

Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart, du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Læs mere om den nye metode til kompensation for værditab på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Hvordan du deltager i mødet og gode råd om teknikken

Til webinaret kan du live se oplæg fra en eller flere oplægsholdere. Du ser med via din egen computer, mobil eller tablet og kan undervejs stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.

Når du tilmelder dig webinaret, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. 

Dagen før webinaret vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link. 
15 minutter før webinaret går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Hvis du ikke kan få det til at virke, kan du prøve at kopiere linket ind i en ny browser, f.eks. Chrome eller Firefox, og trykke enter. 

Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.