Det er et krav for at søge økologisk arealstøtte i Fællesskema 2024, at dine marker er indberettet som økologiske marker med en omlægningsdato, der er senest 1. januar 2024. Dette gælder både, hvis du ønsker at blive økolog eller udvider en eksisterende økologisk bedrift med nye marker.
Du skal være opmærksom på, at omlægningsdatoen tidligst kan sættes til den dato, hvor Landbrugsstyrelsen har modtaget din indberetning i økologiskemaet.
Dine marker skal i øvrigt være omlagt eller under omlægning til økologisk jordbrug i hele ansøgningsåret, dvs. fra 1. januar til 31. december 2024.
Nye økologer skal ansøge om certificering senest 1. januar 2024
Hvis du aktuelt er konventionel landmand, men du ønsker at søge økologisk arealstøtte til dine marker, skal du omlægge din bedrift til økologisk jordbrug. Du skal derfor søge om certificering af din bedrift i økologiskemaet senest 1. januar 2024.
Du skal indberette dine marker i økologiskemaet
Du kan læse mere om, hvordan du søger om at blive økolog i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, som du kan finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside:
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
Der findes også en tastevejledning til indberetning i økologiskemaet. Den kan findes her:
Vejledninger til økologiskemaet
Du kan læse mere om økologisk arealstøtte på vores hjemmeside
Du kan fra 1. februar 2024 søge økologisk arealstøtte for kalenderåret 2024 i fællesskemaet. Økologisk arealstøtte er en etårig bio-ordning og skal derfor søges hvert år. Den kan ikke søges på arealer, der er omfattet af et eksisterende flerårigt tilsagn om økologisk arealtilskud under Landdistriktsprogrammet.
Læs mere om økologisk arealstøtte
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.