Hvis du har markkrat på din økologiske mark, kan du indberette det til opfyldelse af GLM 8-kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer. Det gør du ved at sende et ændringsforslag til dit Markkort om at få markkrattet med i markblokken.
Det betyder, at du kan indtegne dit markkrat i et økologisk omdriftsareal, og markkrattet får omdriftsarealets hidtidige omlægningsdato.
Du behøver altså ikke sende en separat ansøgning om at få anerkendt markkrattets omlægningsperiode med tilbagevirkende kraft. Du kan blot skrive en bemærkning på siden ”økologi-markplan” om, at der er indberettet markkrat til opfyldelse af GLM 8-kravet.
Vi vil herefter sagsbehandle din indberetning af markkrattet som en ansøgning om at få anerkendt markkrattets omlægningsperiode.
Markkrat, der opfylder GLM 8-kravet, vil som udgangspunkt blive sidestillet med et økologisk areal. I modsat fald vil du blive kontaktet af os i Landbrugsstyrelsen for nærmere afklaring.
Du sender ændringsforslag til Markkort i Tast selv.
Gå til Tast selv.
Læs mere om GLM8-kravet her.
Generelt om indberetning af nye arealer i økologisk produktion
Når der kommer nye arealer ind i den økologiske produktion, kan arealerne som udgangspunkt tidligst få omlægningsdato, fra den dato vi fik oplyst, at arealet indgik i den økologiske produktion.
Hvis du ønsker en tidligere omlægningsdato, skal du have en dispensation hertil. Dispensationen er Landbrugsstyrelsens anerkendelse af en omlægningsperiode med tilbagevirkende kraft (AOTK).
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Du kan abonnere på to typer af økologi-nyheder
Kategorien ”Økologi” er til dig, der gerne vil modtage brede nyheder, der er relevante for alle, der interesserer sig for økologi, og ”Økologi - regler og vejledning” er til dig, der gerne vil modtage oplysninger og nyheder om tilskud, produktion, regler og kontrol, som er relevante for økologiske landmænd, gartnere og forsyningsvirksomheder.
Du kan tilmelde dig nyheder på dette link.