Fællesskema - Datafejl ved 20-årige tilsagn, der er ændret i 2025

20-02-2026

Opdateret 19-03-2026. kl. 11.20. Ny opdatering 31-03-2026.

Hvis dit 20-årige miljøtilsagn har været ændret med virkning for 2025 og frem, vil du få indlæst gamle data i fællesskemaet. Du vil også få en fejl i den tabel, der viser forskel mellem registreret og indberettet tilsagn.

Fejlen rammer ca. 30 tilsagn i alt. 

Tilsagnet ligger korrekt i IMK, og du kan derfor få korrekte data ved at bruge funktionen ”Indlæs tilsagnstype og udløbsår”.

Hvis dette ikke virker, kan du selv indtaste oplysningerne om type og år.

Du skal desuden markere i tabellen, der viser forskel mellem registreret og indberettet tilsagn. Du vælger ”Overanmeldt tilsagn”, hvis data mangler arealer. Du vælger ”Underanmeldt tilsagn”, hvis data har for mange arealer. Hvis dit tilsagn er producentskiftet tidligere, så markerer du for dette.

Det vil være godt, at du skriver en bemærkning om, at der er datafejl i systemet. Så kan vores sagsbehandlere hurtigere løse din sag.

Vi beklager ulejligheden

Registreret:

20-02-2026 kl. 13.51