Ny landbrugsreform er trådt i kraft

01-01-2023

Støtte til grøn bioraffinering, klimateknologi-investeringer og grønne arealordninger er nogle af de nye elementer i den danske plan for udmøntning af landbrugsaftalen og EU’s landbrugsreform. Reformen trådte i kraft ved årsskiftet.

Når danske grise i fremtiden skal fodres, bliver det i højere grad med protein fra danske græs- og kløvermarker frem for med sydamerikansk soya.

Det er i hvert fald intentionen med den nye landbrugsplan (CAP-planen), der udmønter EU’s landbrugsform for perioden 2023-2027 og landbrugsaftalen fra 2021. Med afsæt i CAP-planen vil der blive iværksat en støtteordning til etableringen af grøn-bioraffineringsanlæg. Teknologien gør det muligt at trække protein ud af danskproduceret græs og kløver som alternativ til importeret soya.

Det er bare ét af de mange nye grønne elementer, der indgår i CAP-planen. Planen sætter rammerne for, hvordan og under hvilke betingelser de danske landbrugere kan modtage landbrugsstøtte under den nye EU-landbrugsreform, der er trådt i kraft i dag.

Direktør for Landbrugsstyrelsen Lars Gregersen siger: 

”Jeg er meget stolt over det gode samarbejde, der har været for at løfte denne store opgave. Arbejdet har foregået på tværs af styrelsen og ministerområdet samt med inddragelse af interessenter. Vi har arbejdet hårdt for at udarbejde en plan, der både lever op til EU’s krav og understøtter de ambitiøse grønne mål i landbrugsaftalen. Det er vi lykkedes med. Nu skal planen omsættes til virkelighed til gavn for landbrugserhvervet og den grønne omstilling.”

Grønnere end tidligere

Som noget nyt er en større del af landbrugsstøtten nu øremærket til bio-ordninger. Det er grønne, etårige ordninger, der gavner klima, miljø og biodiversitet. 

Det betyder, at tilskudssatsen for grundbetaling bliver lavere. Til gengæld får landbrugeren mulighed for at søge yderligere tilskud gennem bio-ordningerne. Det skal bidrage til, at landbrugsstøtten i stigende grad bruges på grønne tiltag til gavn for klima og biodiversitet. 

Et andet nyt element er konditionalitet, som viderefører en række krav om klima, miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, og som udbygges med nye krav om god landbrugspraksis. Det er kriterier, som landbrugerne skal overholde for ikke at blive trukket i støtte.

Desuden fortsættes indsatsen med at udtage kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsproduktion. 

Hjælp til unge landbrugere

Ud over de grønne tiltag er der også en ny ordning, som skal understøtte unge landbrugeres overtagelse af bedrifter og styrke generationsskiftet i dansk landbrug. 

Desuden afskaffes betalingsrettighederne. Det betyder, at alle landbrugere får det samme tilskud per støtteberettiget hektar, og at reglerne for tilskud bliver mere enkle i fremtiden. 

Læs mere om EU’s landbrugsreform 2023-2027 og CAP-planen her 

 

Fakta:

  • Den danske CAP-plan danner grundlag for, hvordan EU’s tilskudsordninger og regler skal anvendes i Danmark under den nye landbrugsreform, som gælder fra 2023-2027. CAP-planen udmønter samtidig indsatserne i landbrugsaftalen fra 2021.
  • Det er første gang, medlemslandene har skullet udforme en national implementeringsplan for EU’s landbrugsreform. Arbejdet med at forberede og udarbejde CAP-planen har stået på i næsten fire år og har involveret store dele af Landbrugsstyrelsen. Samtidig har der løbende været involvering af landbrugere og interessenter.
  • I alt kan der i 2023 søges ca. 800 mio. kr. under bio-ordningerne og ca. 4.830 mio. kr. i direkte landbrugsstøtte. Derudover kan der søges projektstøtteordninger mv. for ca. 1.230 mio. kr. årligt 2023-2027.

 

Yderligere oplysninger:

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.