Hvis du ønsker at få dispensation fra ændringsfristen, fordi it-fejl i Tast selv forhindrer dig i at sende fællesskemaet eller lave ændringer i det, skal du meddele os om fejlen senest fem arbejdsdage efter, du har opdaget den. Du skal medsende dokumentation for fejlen i det omfang, det kan lade sig gøre, ved f.eks. at tage et skærmprint.
Du kan bruge vores fejlmeldingsblanket til at meddele os om fejlen, men du kan også meddele os om fejlen på anden vis, ved f.eks. at sende en mail til os eller ringe til os. Du kan godt fejlmelde flere CVR-numre på én gang.
Her finder du vores fejlmeldingsblanket
Når vi har modtaget din fejlmelding, og it-fejlen er rettet, kontakter vi dig via mail for at vejlede dig om, hvordan du kan sende dit fællesskema eller lave ændringer i det. Du har herefter syv arbejdsdage til at sende fællesskemaet eller lave ændringer i det.
Bemærk, at du kun kan få dispensation til at sende ændringer til dit fællesskema eller sende det forsinket, hvis forsinkelsen skyldes it-fejl i Tast selv. Dispensationen gælder desuden kun for de dele af fællesskemaet, du ikke kunne indsende på grund af it-fejlen.