Har du bemærkninger til teknologilisten til Miljø- og klimateknologi 2025?

20-05-2025

I efteråret 2025 bliver det igen muligt at søge om tilskud til Miljø- og klimateknologi. Vi offentliggør nu udkastet til teknologilisten, så du kan sende os dine bemærkninger frem til den 4. juni 2025.

Landbrugere kan få tilskud til investeringer i nye miljø- og klimateknologier, der reducerer miljøpåvirkningen fra bedriften. Nu kan du bidrage til, at vi får kvalitetssikret teknologilisten forud for den offentlige høring af bekendtgørelsen og vejledningen.

Vi vil rigtig gerne have dine konkrete bemærkninger til teknologierne på teknologilisten allerede nu.

Se udkast til teknologilisten til Miljø- og klimateknologi 2025

Sådan sender du os dine bemærkninger

Du kan sende dine bemærkninger til euogprojekt@sgav.dk – noter venligst i emnefeltet ”Bemærkninger til teknologilisten til Miljø- og klimateknologi 2025”.

Fristen for at sende dine bemærkninger er 4. juni, men jo tidligere du sender, jo bedre mulighed har vi for at indarbejde dine input.

Hvem kan få tilskud og til hvad?

Landbrugere og gartnerier kan søge om tilskud til investeringer i nye miljø- og klimateknologier, der reducerer miljøpåvirkningen fra bedriften eller forbedrer dyrevelfærden. Teknologierne fremgår af teknologilisten.

I 2025 er det muligt at søge om tilskud i indsatsområderne:

  • Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke (40 mio. kr.)
  • Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde (25 mio. kr.)
  • Reduktion af pesticidforbrug i planteavl (30 mio. kr.)
  • Reduktion af energiforbrug i væksthuse (10 mio. kr.)
  • Omlægning af fjerkræsproduktion (5 mio. kr.)

I indsatsområdet ”Omlægning af fjerkræsproduktion” kan du søge tilskud til omlægning fra burægsproduktion til anden og mere dyrevelfærdsvenlig ægproduktion. Bemærk, at der ikke er konkrete teknologier til dette indsatsområde, hvorfor indsatsområdet ikke fremgår af teknologilisten.

Formålet med ordningen Miljø- og klimateknologi

Formålet med ordningen er at fremme den grønne omstilling af landbruget. Det sker ved at give tilskud til investeringer i nye teknologier, der bidrager til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen og ved at understøtte omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlig ægproduktion. Ordningen er en del af CAP-planen 2023-27.

Finansieret af Den Europæiske Union

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er på Facebook og LinkedIn.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: euogprojekt@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.