Ansøgningsrunden for tilskud til arealer og den årlige indberetning af økologioplysninger samt Gødningskvote- og Efterafgrøderskemaet åbner mandag den 3. februar 2025.
Derfor holder vi fredag den 31. januar et webinar om den lidt mere it-tekniske del af ansøgnings- og indberetningsprocessen. På webinaret kan du få genopfrisket, hvordan du ansøger og indberetter i vores Tast selv.
Du kan bl.a. høre om:
- Tast selv 2025: Tekniske ændringer siden sidste år, konkrete tips til, hvordan du bruger systemet, og hvad du kan gøre, hvis du oplever udfordringer eller er i tvivl
- Internet Markkort og Fælleskema 2025 – hvad skal du være opmærksom på, og hvad er nyt
- Nyt i Gødningskvote- og Efterafgrøderskemaet 2025
- Ny erklæring i Fællesskemaet, hvor du skal angive, om der er andre landbrugsvirksomheder, som er tilknyttet ansøgervirksomheden
- Nyt i Økologiskemaet 2025
Indsend gerne dine spørgsmål før webinaret
Du har mulighed for at indsende dine spørgsmål på forhånd via det link, du modtager ved tilmelding. Du kan også stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Tilmeld dig webinaret
Webinaret foregår fredag den 31. januar 2025 kl. 09.30-11.30.
Det er gratis at deltage. Tilmelding er dog nødvendig, så du kan få et link til webinaret.
Tilmeld dig webinar om ansøgning og indberetning i Tast selv
Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, e-mailadresse og virksomhed. Efter din tilmelding får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Sådan deltager du og gode råd om teknikken
Et webinar er et online informationsmøde, som du deltager i via din computer, mobil eller tablet. Undervejs kan du stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke et særligt program at deltage i webinaret.
Når du tilmelder dig, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret.
Dagen før og 15 minutter før webinaret går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket.
Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Webinaret optages, hvis du er forhindret
Vi optager webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det samlede webinar, hvis du ikke kan deltage.
Besøg vores hjemmeside sgav.dk
Yderligere information
På hjemmesiden kan du læse mere om de tilskud, du kan søge i 2025.
Tilskudsguiden