Nogle arealer lever ikke op til de almindelige støttebetingelser for grundbetaling. Det kan afholde landbrugere fra at ekstensivere deres landbrugsarealer, og det er uhensigtsmæssigt for den grønne omstilling. Derfor kan man indberette sine naturarealer med ”grundbetaling til projektarealer”, som dermed kan opnå grundbetaling.
Hvornår kan du indberette med ”grundbetaling til projektarealer”?
Hvis din mark med pleje af græs- og naturarealer er indberettet med plejemetoden ’Fast græsningstryk’ eller ’Ekstensiv græsning’, har du nu mulighed for at opnå grundbetaling uanset arealets beliggenhed indenfor Natura2000-områder eller et vand- eller naturprojekt. Du skal i så fald indberette tilsagnsarealet med ’grundbetaling til projektarealer’. Husk dog, at de øvrige kriterier for ’grundbetaling til projektarealer’ fortsat skal være opfyldt for tilsagnsarealet.
Marker med pleje af græs- og naturarealer, der er indberettet med plejemetoden ’Slæt’ eller ’Synligt afgræsset’ vil oftest kunne opfylde de almindelige betingelser for grundbetaling. Derfor behøver du ikke at indberette sådanne tilsagnsarealer med ’grundbetaling til projektarealer’.
Kriterier for ’grundbetaling til projektarealer’:
- Marken skal tidligere have modtaget mindst én udbetaling af grundbetaling i 2015 eller senere
- Marken har tilsagn om tilskud til pleje af græs og naturarealer (type 67 eller 69)
- Marken opfylder forpligtelserne i tilsagnet
- Arealet lever ikke op til de almindelige kriterier for grundbetaling, på grund af reglerne i tilsagnet. Det er blandt andet tilfældet, når du vælger ’Fast græsningstryk’ eller ’Ekstensiv græsning’
- Arealet skal senest den 19. maj 2025 (frist for ændring af fællesskemaet), være indberettet som ’grundbetaling til projektarealer’ med afgrødekode 318.
Hvilken afgrødekode skal du anvende?
Når du indberetter marker til ’grundbetaling til projektarealer’, skal du bruge afgrødekode 318. Med denne afgrødekode er du ikke forpligtet til at indtegne eventuelle småbiotoper inden for marken.
Du kan læse mere om ’småbiotoper’ i vejledningen, afsnit 5.10 og om ’grundbetaling til projektarealer’ i afsnit 5.14.
Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2025
Tabel: Valg af afgrødekode afhænger af, om arealet opfylder de almindelige regler for grundbetaling.
Grundbetaling |
Afgrødekode |
Skal småbiotoper registreres under grundbetaling? |
Almindelig grundbetaling |
247 ’Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift’ 254 ’Miljøtilsagn, græs (0 N), permanent’
Kun kontrolformerne ’Synligt afgræsset’ og ’Slæt’
Småbiotoper til opfyldelse af GLM10 skal indberettes med afgrødekode 247 ’Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift’.
|
Ja |
Grundbetaling til projektarealer
|
318 ’Miljøtilsagn, ej udtagning, ej landbrugsareal’
Som oftest kun kontrolformerne: ’Ekstensiv græsning’ og ’Fast græsningstryk’
|
Nej |