Byd velkommen til vores nye app ’Jordbrugsfoto’

03-04-2025

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er klar med en opdateret app. Du bruger app’en til at besvare høringsbreve fra den satellitbaserede kontrol og til dokumentation af forhold på dine marker.

Vi lancerer en ny app, der erstatter ”Landbrugsstyrelsens app”.

Den nye app hedder ”Jordbrugsfoto”, og er udviklet i samarbejde mellem styrelsen og et brugerpanel bestående af landbrugere og konsulenter. Den nye app har fået et nyt design, og er nemmere og mere intuitiv at bruge. Du kan eksempelvis lukke en opgave ved at swipe.

Sådan bruger du appen

Du modtager fortsat dine høringsbreve i Tast selv. I brevet står der, hvad du skal gøre, og om du skal bruge appen til at svare på din høring.

På samme måde som ”Landbrugsstyrelsens app” vil der blive dannet en opgave i Jordbrugsfoto. I opgaven vil det fremgå, hvilke marker du skal tage billeder af, og sende til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Vær opmærksom på, at ved overgang til den nye app, vil billederne i den gamle app ikke længere være tilgængelige. Billeder, der allerede er sendt til styrelsen i forbindelse med en høring, vil fortsat ligge i IMK.

Du finder appen i Google Play eller App Store ved at søge på ”Jordbrugsfoto” eller ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø”

Læs mere om hvordan du anvender Jordbrugsfoto her

Vigtigt, hvis du slår din brakmark fra 1. april til 30. april

Vær opmærksom på, at det er en god idé at tage billeder med Jordbrugsfoto, hvis du slår din brakmark fra 1. april til og med 30. april.

Så har du dokumentation, hvis du modtager en høring til efteråret som følge af den satellitbaserede kontrol af aktivitetskravet på grundbetaling.

Du kan læse mere om den satellitbaserede kontrol her

Det er vigtigt, at du tager billederne gennem app’en. På den måde sikrer du, at vi kan se på hvilken mark billedet er taget.

Husk at indberette de korrekte afgrødekoder i fællesskemaet, så du ikke modtager en høring til sommer

Til sommer sender vi høringsbreve ud om, hvordan du bruger dine arealer.

Det er vigtigt, at du i Fællesskemaet indberetter de korrekte afgrødekoder, og at du sørger for, at dine marker er indtegnet korrekt, hvis du gerne vil undgå at modtage en høring.

Du kan læse mere om fristerne for fællesskemaet på vores hjemmeside

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Mød os på sociale medier

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er på Facebook og LinkedIn.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.