Pr. 25. september er størstedelen af Landbrugsstyrelsen sammen med en stor del af Miljøstyrelsen blevet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er én af to styrelser under Ministeriet for Grøn Trepart. Vi arbejder i øjeblikket på at få ændret navnet på tværs af vores platforme.
Har du efterafgrøder på arealer under vores ordninger? Så husk, at du på disse arealer skal følge op med en af følgende muligheder næste år:
- en forårssået afgrøde
- blomsterbrak, dvs. afgrødekode 324 i fællesskemaet i Tast selv
- bestøverbrak, dvs. afgrødekode 342 i fællesskemaet i Tast selv
- permanent udtagning af landbrugsdrift, dvs. en statsligt eller EU-finansieret tilskudsordning eller projekt med permanent udtagning pr. 1. januar 2025.
Reglen om en forårssået afgrøde har til formål at sikre effekten af efterafgrøder. Efterafgrøderne beskytter vandmiljøet mod udledning af kvælstof.
Sådan kontrollerer vi
Kravet om forårssået afgrøde kontrollerer vi bl.a. ved hjælp af satellitdata. Vi kontrollerer, at din indberettede afgrøde i fællesskemaet for 2025 findes på arealet. Hvis du ikke opfylder kravet, kan du få en sanktion, der afhænger af, hvilken ordning dine efterafgrøder er udlagt under.
Du kan læse mere om efterafgrøder i vejledningerne 'Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2024' og 'Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder':
Tilskud til målrettet kvælstofregulering
Efterafgrøder