Vi går nu i gang med at udbetale slagtepræmie til danske kvægproducenter.
Udbetalingerne sker til de kvægproducenter, der har søgt om slagtepræmie, og som har slagtet mindst fem kvier, tyre eller stude i 2023. Du skal som kvægproducent ikke gøre andet end at tjekke brevet om udbetaling, som er på vej til dig.
Vi udbetaler ca. 996,94 kr. pr. dyr.
Der kan gå op til fem bankdage, fra du modtager brevet om udbetalingen, til pengene bliver overført til din NemKonto.
Der blev i 2023 slagtet 242.471 dyr. Omkring 4.645 landbrugere har søgt om slagtepræmie og slagtet mindst fem præmieberettigede dyr.
Sådan søger du om slagtepræmie for 2024
Du kan søge om slagtepræmie for 2024 samtidig med, at du indsender Fællesskema 2024. Fristen for at søge er 17. maj 2024, som er fristen for at sende ændringer til fællesskemaet og for at sende fællesskemaet forsinket. Hvis du søger efter fristen, bliver din ansøgning ikke godkendt.
Hvis du har søgt om slagtepræmie i 2023, får du ikke automatisk slagtepræmie i 2024, men skal søge ordningen på ny i 2024. Hvis du derimod søger om slagtepræmie i 2024, gælder ansøgningen også i de efterfølgende år, så længe du har opfyldt visse krav.
Du kan læse mere om slagtepræmie i Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 2024:
Læs Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 2024
Om ordningen
Formålet med slagtepræmieordningen er bedre dyrevelfærd og færre aflivninger, at undgå lange transporter af spædekalve og gennem opfedning af dyr hos danske landbrugere at fastholde arbejdspladser i Danmark. Slagtepræmieordningen er en del af den danske CAP-plan, CAP2023, og er finansieret af Den Europæiske Union.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til arealtilskud@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.