Hør om Landbrugsstyrelsen nye ordning, hvor du kan få et samlet tilskud til bevaring af gamle træer og ekstensiv skovdrift.
Bevaring af træer og ekstensiv skovdrift betyder bl.a., at træerne henfalder naturligt ved at stå og forgå, og at der anvendes naturlig foryngelse og begrænset jordbearbejdning på tilskudsarealet. Ordningen bidrager dermed til at øge biodiversiteten i de danske skove.
Tilskuddet udbetales som engangskompensation.
Du kan læse mere om tilskuddet til biodiversitetsskov 2024 på Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide.
Kom til Tilskudsguiden her
Hvad bliver du klogere på?
På webinaret gennemgår vi:
• Ordningens formål, indhold, og hvad du kan få tilskud til.
• Krav, du skal leve op til som ansøger.
Derudover kan du sende spørgsmål på forhånd og stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Webinaret er for dig, som er skovejer, arbejder i en kommune eller er konsulent og arbejder med skov- og naturordninger.
Tid og sted
Webinaret er tirsdag den 19. marts kl. 13.00 – 14.00.
Webinaret foregår online, så du kan deltage hjemmefra via en computer, tablet eller telefon. Webinaret bliver optaget og lagt på ordningens side på tilskudsguiden under fanen ”Sådan søger du”.
Tilmeld dig
Det er gratis at deltage i webinaret, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig webinaret her
Når du tilmelder dig, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du tjekke, om den ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Sådan deltager du
Du deltager i webinaret hjemmefra via din egen computer, telefon eller tablet. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret, du skal bare have adgang til internettet.
Dagen før webinaret vil du få en påmindelsesmail med link til webinaret.
En time før webinaret går i gang, vil du igen få en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Om Biodiversitetsskov
Formålet med ordningen er at understøtte EU’s fælles målsætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, som er med til at fremme den grønne dagsorden inden for miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne. Ordningen bidrager til dette gennem tilskud og har en samlet pulje på 125 mio. kroner fordelt over perioden 2024-2027 og er en del af den danske CAP-plan 2023-2027.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf.: 41 89 25 07.