Landbrugsstyrelsen har åbnet for tilskud under ordningen om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Du kan søge i perioden 15. februar-15. marts 2024.
Formålet med ordningen er at fastholde og helst øge antallet af dyr af bevaringsværdige gamle husdyrracer.
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan få tilskud til:
- Den Jydske Hest
- Frederiksborghesten
- Knapstruphesten
- Rød dansk Mælkerace anno 1970
- Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965
- Dansk Korthorn, Jysk Kvæg
- Agersø-kvæg
- Dansk Landfår
- Hvidhovedet Marskfår
- Dansk Landrace Ged
På vores hjemmeside kan du læse mere om de husdyrracer, der er tilskudsberettigede. De racespecifikke betingelser for tilskuddet fremgår af vejledningen.
Se mere om tilskudsberettigede husdyrracer her
Differentierede satser
Satserne for dyretilskud varierer alt efter race, køn og antallet af dyr, som der kan opnås tilskud til. Som eksempel er den maksimale sats for en vædder af racen ”Hvidhovedet Marsk Får” 520 kr., mens den maksimale sats for en hingst af racen ”Knapstrupper” er 3.000 kr.
Du kan se satserne her
Sådan søger du
Du ansøger om dyretilskud ved at indsende et ansøgningsskema via virk.dk.
Læs mere om ordningen i ”Vejledning om dyretilskud 2024”.
Find ansøgningsskema her
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail bevaringspostkassen@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07