Fødevarestyrelsen har fra 19. december 2024 indført krav om indelukning af alle fugle og fjerkræ, som skal under tag. Fødevarestyrelsens krav om indelukning gælder også økologiske fjerkræ. Overholdelse af Fødevarestyrelsens krav om forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza har ikke betydning for dine økologiske fjerkræs økologistatus.
Fødevarestyrelsen oplyser desuden om enkelte undtagelser fra kravet og vejleder om hvordan fjerkræ bedst beskyttes mod fugleinfluenza på deres hjemmeside.
Hvad betyder det for økologiske fjerkræ?
Fødevarestyrelsens krav om indelukning gælder også økologiske fjerkræ. Overholdelse af Fødevarestyrelsens krav om forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza har ikke betydning for dine økologiske fjerkræs økologistatus.
Du skal dog være opmærksom på, at der i økologireglerne er krav om permanent adgang til grovfoder, når økologisk fjerkræ skal holdes inde pga. generelle restriktioner.
Grovfoderet skal tildeles i tilstrækkelige mængder og i et passende materiale, der kan opfylde fjerkræenes adfærdsmæssige behov.
Du kan læse mere om krav til økologiske fjerkræ under pålagte restriktioner i økologivejledningen, kapitel 28.1.3 og 28.5.
Økologivejledningen