På to webinarer i næste uge fortæller vi mere om de nye bioordninger fra 2023, når den nye landbrugsreform træder i kraft. Du kan høre om, hvem der kan søge ordningerne, hvor store tilskuddene er, detaljer i ordningerne og meget andet.
Du kan stadig nå at tilmelde dig
Er du interesseret i at være med til et eller begge webinarer, kan du stadig nå at tilmelde dig.
3. oktober kl. 14.00 til ca. 15.30, 'Bioordninger del 1': Webinar om ordningerne økologisk arealstøtte (bioordning), den eksisterende ordning økologisk arealtilskud (LDP) samt ekstensivering med slæt (bioordning).
Tilmeld dig webinaret 'Bioordninger del 1', 3. oktober her
5. oktober kl. 9.30 til ca. kl. 11.15, 'Bioordninger del 2': Webinar om ordningerne varieret planteproduktion, biodiversitet & bæredygtighed samt miljø- og klimavenligt græs.
Tilmeld dig webinaret 'Bioordninger del 2', 5. oktober her
Sådan deltager du i et webinar
Landbrugsstyrelsens webinarer er gratis og åbne for alle, der har lyst til at deltage.
Et webinar foregår online, hvor du ser live oplæg hjemmefra via din computer, mobil eller tablet. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret. Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til mail@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.