Pleje af græs- og naturarealer og økologisk arealtilskud: Fristen for at søge nye tilsagn er 28. september 2022

15-09-2022

Ansøgningsfristen for at søge nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer eller tillæg til økologisk arealtilskud er 28. september 2022. Husk at du kan søge pleje af græs- og naturarealer til visse arealer, som du ikke kan søge tilskud til fra andre ordninger i 2022 eller 2023.

Ansøgningsrunden for nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer er åben frem til og med 28. september 2022.

Arealer du kan søge pleje af græs og naturarealer til

Du kan fortsat søge tilsagn til pleje af græs- og naturarealer til følgende områder:

  • Særligt udpegede Natura 2000-arealer,
  • Arealer med en HNV (Høj Natur Værdi) på 5 eller derover, herunder arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
  • Arealer, hvor et tidligere tilsagn udløber (mindst 50 pct. overlap til Natura 2000)
  • Arealer med lavbund eller vådområder, etableret med støtte under Landdistriktsprogrammet.

Du skal være opmærksom på, at du i de fleste tilfælde ikke kan søge de nye et-årige bioordninger fra 2023 på de særligt udpegede Natura 2000-arealer og HNV-arealer, herunder §3-arealer.

Sådan søger du tilsagn om plejegræs

Du skal søge de nye tilsagn i tilsagnsskemaet, som du finder i Tast selv.

Hvis du søger tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, begynder tilsagnet 1. september 2022 og slutter 31. august 2027. I brugerguiden til tilsagnsskemaet kan du læse, hvordan du søger nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer.

Gå til Tast selv

Gå til Brugerguide for tilsagnsskema

Du kan tilføje tillæg til eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud

Hvis du har et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud, kan du søge om at tilføje et tilsagn om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel eller frugt/bær-tillæg. Tilsagn om tillæg udløber samtidig med det eksisterende basis-tilsagn.

Fristen for at søge tilsagn om tillæg er også 28. september 2022. Du skal søge om at tilføje tilsagn om tillæg i et særskilt ansøgningsskema.

Du kan finde ansøgningsskemaet om tillæg her.

Hvis dit tilsagn om økologisk arealtilskud udløb 31. august 2022, kan du i 2023 søge den nye et-årige ordning økologisk arealstøtte:

Læs om økologisk arealstøtte fra 2023

Læs mere

Ordningerne økologisk arealtilskud samt pleje af græs- og naturarealer er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Læs mere om ordningen økologisk arealtilskud.

Læs mere om pleje af græs- og naturarealer

Du kan læse mere om de nye bioordninger på vores side for den nye landbrugsreform 2023-27:

Gå til hjemmesiden om den nye landbrugsreform 2023-27

EU og LDP-logo

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til Landbrugsstotte-Geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.