Ny dato: Sæt kryds i kalenderen for at høre om Økologisk investeringsstøtte 2022

14-11-2022

Vores online informationsmøde (webinar) om tilskudsordningen Økologisk investeringsstøtte falder sammen med Agromek. Derfor rykker vi nu datoen. Så sæt kryds i kalenderen 9. december. Du kan søge om tilskuddet fra den 15. december.

Mødet om Økologisk investeringsstøtte rykkes til fredag den 9. december 2022 kl. 10:30-12:00.

Mødet foregår online, så du kan deltage hjemmefra via en computer, tablet eller telefon med mulighed for at stille spørgsmål i chatten undervejs.

Vi udsender en invitation til webinaret med tilmeldingslink. 

På trods af, at vi rykker datoen, er agendaen fortsat den samme. Du kan høre om:

  • hvilke teknologier du kan få tilskud til
  • hvad du som ansøger og tilsagnshaver skal være opmærksom på
  • hvordan du udfylder ansøgningsskemaet 
  • hvordan ordningen i 2022 adskiller sig fra ordningen i 2021.

Om ordningen

Ordningen er en del af Det danske landdistriktsprogram 2014-20, der er forlænget til 2022, og er 100 % finansieret af EU. Den har til formål at bidrage til produktivitetsforbedring i forskellige økologiske produktionsgrene ved fx at øge effektiviteten, det økologiske areal eller produktionen for den enkelte økologiske landbrugsbedrift. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.