Eksisterende markkrat på dine landbrugsarealer bliver støtteberettigede fra 2023, hvis de har den rette størrelse, mængde af træer, buske mv. Reglerne for støtteberettigede markkrat ligger dog først endeligt fast, når bekendtgørelser og vejledninger for 2023 er offentliggjort.
Vil du gerne have eksisterende markkrat med i dine støtteberettigede arealer, skal du sende et ændringsforslag til markblokken. Du kan dog først sende et ændringsforslag om markkrat, når reglerne for markkrat ligger endeligt fast. Vi forventer, at du kan sende ændringsforslag om markkrat, umiddelbart før ansøgningsrunden starter i 2023. Vi sender en nyhed, når du kan sende ændringsforslag om markkrat. Sender du ændringsforslag om markkrat, inden vi er klar til at modtage dem, afviser vi dine ændringsforslag.
Vi forventer, at bekendtgørelser og vejledninger for 2023 bliver offentliggjort i slutningen af 2022.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrugsstotte-geodata@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.