Den nye landbrugsreform træder i kraft i 2023, og en lang række arealtilskudsordninger åbner for ansøgning den 1. februar 2023. Selv om reglerne ikke er endeligt på plads, og der kan forekomme ændringer, vil vi gerne fortælle mere om de muligheder og krav, der er i den kommende reform.
På webinaret kan du høre om ændringer og muligheder for tilskud under grundbetaling og de nye bioordninger.
Webinaret er et online informationsmøde, hvor du deltager hjemmefra via din PC, mobil eller tablet. Det vil være muligt at stille spørgsmål via chatten under webinaret.
Tid og sted
Webinaret foregår onsdag den 29. juni kl. 9.30-11.30.
Program for webinaret
09:30-09.40 | Velkomst og praktisk information om webinaret |
09:40-10:25 | Del 1: Grundbetaling i den nye reform Konditionalitetskrav Spørgsmål |
10:25-10:35 | Pause |
10:35-11:20 | Del 2: De nye bioordninger: - Økologisk arealstøtte
- Miljø- og klimavenligt græs
- Planter
- Ekstensivering med slæt
- Biodiversitet og bæredygtighed
Eksempler på markplanlægning Spørgsmål |
11:20-11:30 | Afrunding |
Sådan tilmelder du dig
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig webinaret ’Introduktion til arealtilskudsordningerne 2023-27’ her
Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Sådan deltager du
Et webinar er et online informationsmøde, hvor du live kan se oplæg fra en eller flere oplægsholdere. Du ser med via din egen computer, mobil eller tablet og kan undervejs stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.
Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret.
Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link.
15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Webinaret optages, hvis du er forhindret
Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.
Besøg Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk
Yderligere information
På hjemmesiden kan du læse mere om den kommende reform og om de nye tilskudsordninger fra 2023. Hjemmesiden opdateres i takt med, at reglerne færdiggøres for de enkelte emner.
Gå til siden om den nye landbrugsreform 2023-27
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til mail@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.