Som noget nyt vil ansøgere med økonomisk aktivitet få udbetalt tilskud som enten de minimis-støtte eller under særlige vilkår. Disse særlige vilkår står i bekendtgørelsen. De minimis-grænsen er 200.000 EUR over en treårig regnskabsperiode og dækker i år perioden 2020, 2021 og 2022.
Du kan læse udkastet til bekendtgørelsen på høringsportalen. Der kan du også finde høringsbrev og miljørapport.
Gå til udkast til bekendtgørelse om tilskud fra Dyrevelfærdspuljen på høringsportalen.
Du kan sende dine eventuelle bemærkninger til euogprojekt@lbst.dk senest den 7. august 2022.
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft i slutningen af august 2022.
Om tilskudsordningen
Tilskuddet er målrettet non-profit organisationer, ikke-erhvervsdrivende foreninger, og ikke-erhvervsdrivende fonde, der arbejder med dyrevelfærd. Puljens midler kan bruges til at dække udgifter i arbejdet med:
- transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr
- drift af internater for syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr.
Der gives ikke tilskud til produktionsdyr under denne tilskudsordning.