Om lidt over en uge afholder vi vores Landbrugsseminar for 2022, hvor du kan glæde dig til en formiddag i det nye ansøgningsårs tegn. Til seminaret fortæller vi om årets store ansøgningsrunder, nye grønne ordninger, tips og tricks og meget andet.
Vi har allerede fået tilmeldinger fra landbrugere over hele landet, men du kan selvfølgelig stadig nå at komme med. Seminaret foregår som et webinar onsdag d. 19. januar 2022 fra kl. 9.00 til ca. 11.30.
Se programmet for vores Landbrugsseminar 2022
Tilmeld dig Landbrugsseminar 2022
Landbrugswebinaret er gratis og åbent for alle, der har lyst til at deltage. Du skal dog tilmelde dig webinaret, så du får et direkte link til at kunne logge på webinaret.
Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, arbejdsplads og en e-mailadresse. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail fra vores system. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Tilmeld dig landbrugswebinaret
Sådan deltager du i et webinar
Et webinar er et online seminar, hvor du ser live oplæg hjemmefra via din computer, mobil eller tablet. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.
Find vores tekniske vejledning til webinaret
Vi anbefaler, at du inden webinaret går i gang har sat dig ind i, hvordan det virker, så du får den bedste oplevelse.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til mail@lbst.dk
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.