Kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder kan i perioden 18. februar til 12. april 2022 søge om tilskud til forundersøgelse og etablering af kvælstofvådområder og fosforvådområder.
Både kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder kan søge om tilskud til kvælstofvådområdeprojekter. Det er kun kommuner, der kan søge om tilskud til fosforvådområdeprojekter.
Læs mere i Tilskudsguiden
Du kan læse mere om kvælstof- og fosforvådområder i Tilskudsguiden. Her kan du bl.a. finde vejledningen til ordningen og læse om de gældende regler.
Du finder Tilskudsguiden for vådområder her
Ansøgning foregår i Tast selv-service
Husk at tjekke vandprojekter.dk
Landbrugsstyrelsen administrerer vådområdeordningen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen foretager en vurdering af de natur- og miljøfaglige forhold i ansøgningerne. Inden du søger om tilskud til et vådområdeprojekt, skal du derfor også orientere dig på Miljøstyrelsens hjemmeside for vådområdeprojekter, www.vandprojekter.dk.
Læs mere om effektberegning ved vådområdeprojekter på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Her kan du bl.a. finde metoder til beregning af projekternes kvælstof- og fosforeffekt.
Om denne ordning
Vådområderne bidrager til at reducere udledningen af næringsstoffer til gavn for vandmiljøet, og projekterne bidrager til at opfylde Vandrammedirektivet.
Projektstøtteordningen for vådområdeordninger er en del af det danske Landdistriktsprogram og den politiske aftale om Grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021. Projekterne er medfinansieret af EU.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: euogprojekt@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.